Kellner
Kellner. Smag på ordet. Det smager lidt af kælder. Af humle. Af Tyskland.
Kellner er det tyske ord for tjener. I Danmark er kellner for øllet, hvad en sommelier er for vinen. En uddannet øltjener, med en dybdegående og fyldestgørende viden øl – fra brygning til servering.
Det er vores ambition, at øl opnår en ligeværdig status med vin. Derfor betragter vi Kellneruddannelsen som øllens svar på sommelieruddannelsen.
Uddannelsen henvender sig til professionelle fra restauranter, barer og dagligvarebranchen. Forløbet er opbygget, så du kan passe dit job ved siden af. Det strækker sig over fire måneder, hvor du ca. en gang om måneden har to til tre undervisningsdage på skolen.
Få et stærkt fagligt netværk
Med et kursusbevis fra Kellneruddannelsen får du papir på, at du er professionel ølkender. Desuden møder du andre med lige så stor passion og viden om øl, og du får en enestående mulighed for at danne netværk med kollegaer, som du kan trække på og vidensdele med.