Kokkeelev søges til Egelund Slot

OM ARBEJDSPLADSEN

Er du klar til at tage springet ind i gastronomiens verden – med ja-hatten på og gåpåmod i tasken? På Egelund Slot i Fredensborg søger vi en kokkeelev, der har afsluttet grundforløbet og er klar til at blive en del af et tæt, passioneret og fagligt stærkt køkkenteam. Vi er et hold bestående af en køkkenchef, 3 kokke og 2 fastansatte tjenere. Hos os er der højt til loftet, plads til grin og masser af læring.

OM JOBBET

Elevens arbejde

Vi er et køkken, der laver alt mad fra bunden og værdsætter gode råvarer og adgang til vores egen urte- og frugthave, som vi bruger flittigt alt efter sæsonen. Om sommeren bruger vi parken til at lave pizzaer i vores lækre pizzaovn, eller vi tænder op i O-fyret og griller sommerens gaver foran gæsterne.

Travlheden varierer alt efter antallet af gæster – så nogle dage går det stærkt og andre dage tager vi os tid til at eksperimentere og dygtiggøre os sammen i køkkenet.

Forventninger til eleven

Vi leder efter en pligtopfyldende og kreativ sjæl, der:

har lyst til at lære og udvikle sig i et fagligt ambitiøst køkken
ikke nødvendigvis har erfaring, men trives godt med udfordringer og har viljen og modet til at prøve noget af
møder op med positiv energi, engagement og ansvarsfølelse
trives godt både med faglig fordybelse og højt tempo

VI TILBYDER

Vagtplanering og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og din ferie vil som udgangspunkt følge skolernes ferieplan, hvor slottet typisk er lukket.

Du kan forvente en fantastisk arbejdsplads med dedikerede medarbejdere og glade gæster i meget smukke rammer. Du vil opleve et sted, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvalitet og god service – og derfor vender vores gæster ofte tilbage.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Kim Nicolai Madsen, Køkkenchef
knm@da.dk
Tlf.: 29200561

Addresse

Dansk Arbejdsgiverforening
Hillerødvejen 92

Arbejdspladsens hjemmeside:

https://egelundslot.dk/

Link til jobopslag:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1655&ProjectId=143802&DepartmentId=18956&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Ansøgningsfrist:

19-01-2026

Søg stillingen