Grøn data i det bæredygtige køkken
Få styr på dit køkkens miljøaftryk - lær at måle, dokumentere og optimere bæredygtigheden i din madproduktion.
Data er nøglen til reel bæredygtighed. På dette kursus lærer du at planlægge madproduktion med fokus på økologi, lokale råvarer og miljøbevidste valg - alt sammen baseret på konkrete beregninger og målbar effekt.
Du får værktøjer til at beregne dit køkkens ressourceforbrug på vand og strøm samt metoder til at måle og reducere madspild. Vi arbejder med praktiske systemer til dataindsamling, så du kan dokumentere din indsats og identificere forbedringspotentialer.
Kurset giver dig indsigt i, hvordan du balancerer lokale råvarer med nødvendige globale ingredienser. Du lærer at vurdere forskellige råvarers klimaaftryk og træffe informerede valg, der både respekterer sæson, smag og miljø.
Gennem konkrete øvelser arbejder vi med menuplanlægning, hvor bæredygtighed går hånd i hånd med ernæring og gastronomi. Du lærer at anvende data aktivt i køkkenet - fra indkøb til tilberedning - og kommunikere dine grønne resultater til ledelse og gæster.
Målgruppe
Medarbejdere, som arbejder med professionel forplejning på offentlige og private køkkener.
Kursusbevis
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.