Kellner
Kellner. Smag på ordet. Det smager lidt af kælder. Af humle. Af Tyskland.
Kellner er det tyske ord for tjener. I Danmark er kellner for øllet, hvad en sommelier er for vinen. En uddannet øltjener, som sikkert fører gæsten frem til de øl, som passer lige præcis til valg af mad og smagspræferencer.
Der er ikke mange, der ved, hvad kellner betyder, så den nemme løsning vil være at kalde det for en ølsommelier.
Nørrebro til New York, Thisted til Tokyo
Du bliver eksperten, der med dybe indsigter kan tage ansvar for udviklingen af forretningens/restaurantens ølkort.
Du vil kunne vejlede branchen og imponere gæster med dyb viden og fornemt værtskab. En sand ekspert i samspillet mellem øl og mad.
Du bliver en global øl-connaisseur, der på kompetent vis kan sammensætte barens/restaurantens øludvalg ned til mindste detalje.
Med Kellneruddannelsen får du en teoretisk forståelse af øl. Men dine smagsløg bliver samtidig fodret med nøje udvalgte øl fra hele verden.
Formålet er dog ikke blot at nyde gode øl. Det er også at give dig et professionelt sensorisk smagsredskab, der giver dig en helt ny måde at smage øl og fornemme detaljer på.