48325 – Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer

Efter kurset har du forretningsforståelse og kan anvende begreber som værdigrundlag og strategi til at vurdere virksomhedens arbejds- og forretningsgange. Du kan analysere nøgletal fra virksomhedens it-systemer og medvirke til en bedre ressourceanvendelse, fx gennem digitalisering.

Målgruppe:
Kurset retter sig mod ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der skal anvende data fra virksomhedens it-systemer og have større forståelse for sammenhængene mellem virksomhedens nøgletal, ressourceanvendelse og udbredelse af digitalisering.

Mål:
Deltageren kan anvende begreber som værdigrundlag, forretningsforståelse mv. til at vurdere arbejds- og forretningsgange i forhold til virksomhedens strategi og anvendelse af digitalisering.

Deltageren kan benytte virksomhedens forskellige it-systemer, fx et ERP-system, til at finde og aflæse nøgletal for eksempelvis finansielle forhold (overskud, likviditet, egenkapital), ordrebeholdning, driftsomkostninger eller budgetafvigelser.

Deltageren kan overføre, genanvende og behandle disse data til opfølgning og analyse og således arbejde på tværs af it-systemer.

På basis af nøgletal og anvendelse af data på tværs af it-systemer kan deltageren medvirke til at vurdere, om virksomheden anvender sine ressourcer effektivt ud fra ønsket om at optimere forretningsprocesser og -udvikling, herunder evt. digitalisering af arbejdsgange.

Varighed:
2,0 dage

Uddannelsesstedet skal udstede et AMU-uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået de mål der er beskrevet i uddannelsens målformulering.

Pris:
Deltagergebyret ligger mellem 130,00-180,00 kr. pr. dag pr. deltager.
Når et kursus er udbudt i Kursuskalenderen vil den korrekte pris være påført.