Kellner

Bliv professionel ølkender

Barren er lagt højt på kellneruddannelsen, som kan betragtes som ølverdenens svar på vinens sommelieruddannelse. Med et diplom fra kellneruddannelsen vil du med rette kunne kalde dig ekspert i ølhåndtering, -smagning, -præsentation og -servering.

Uddannelsen henvender sig både til professionelle fra restaurantverdenen, dagligvarebranchen og private.

Forløbet er bygget op, så du kan passe dit job ved siden af. Forløbet strækker sig over otte måneder, hvor du ca. hver anden uge bruger en hel dag på skolen.

Næste holdstart er i efteråret 2018. Se praktisk information her.

Få et stærkt fagligt netværk

Med et kursusbevis fra kellner-uddannelsen får du papir på, at du er professionel ølkender. Desuden møder du andre med lige så stor passion og viden om øl, og du får en enestående mulighed for at danne netværk med kollegaer, som du kan trække på og vidensdele med under og efter uddannelsen.

Hotel- og Restaurantskolen står bag kellneruddannelsen, som er udviklet i samarbejde med førende eksperter indenfor ølverdenen. Kellneruddannelsen er den mest omfattende af sin slags herhjemme, og underviserne er nogle af landets allerskarpeste ølkendere.

Læs mere om underviserne her – eller ta’ et kig i brochuren (print/download):

Det lærer du

På uddannelsen får du blandt andet opdateret viden om følgende emner:

• Brygning, ingredienser, råvareudvælgelse og processer
• Ølopbevaring, salg og markedsføring
• Servering og ølservice
• Øltyper og -kultur
• Ølsmagning og flavours
• Sensorik
• Øl- og madsammensætning.

Du får en grundig indføring i ølkultur og -filosofi undervejs. Du lærer også at lade øl indgå som ingrediens i cocktails, at matche med mad, og hvordan forskellige typer øl skal serveres for at smage og fremstå bedst.

Desuden lærer du at sætte ord på øllets smagselementer via et særligt smageskema udviklet til kellneruddannelsen.

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende uddannelsen, så kontakt kursuskonsulent på Hotel- og Restaurantskolen Susanne Mortensen på telefon: 3386 2200, mobil: 2281 8722 eller e-mail: sm@hrs.dk.

Gå til tilmelding