Skolen får ny direktør
Det er en erfaren direktør med solid viden om økonomi og forretningsudvikling, som i dag blev præsenteret for medarbejderne på skolen.
Kom til Infodag den 25. januar: Oplev skolen, snak med undervisere, og bliv klogere på vores uddannelser - læs mere og tilmeld dig.
Søren Kristensen tiltræder som direktør på skolen allerede 1. juli 2024
Det er en erfaren direktør med solid viden om økonomi og forretningsudvikling, som i dag blev præsenteret for medarbejderne på skolen.
Søren Kristensen kommer senest fra et job som administrerende direktør for fodboldklubben FC Nordsjælland. Udover at være klubbens direktør havde han ansvar for hotel- og konferencefaciliteter samt fodboldakademier for unge i regi af det internationale Right To Dream-program. Endelig stod han i spidsen for projekteringen af et nyt stadion, campus og træningscenter i Favrholm ved Hillerød, og flere anlægsprojekter i Farum.
”Søren Kristensen er en erfaren og meget kompetent direktør. Vi er overbevist om, at skolen med ham i spidsen kan fortsætte den positive udvikling med at tiltrække, uddanne og fastholde elever og sikre, at vi imødekommer behovene i en branche i rivende vækst,” siger bestyrelsesformand Peter Lykke Nielsen.
Den nye direktør er spændt på at kaste sig over sin nye opgave, og han gør det allerede fra mandag:
”Jeg glæder mig til at komme i gang og fortsætte skolens positive udvikling sammen med mine nye kollegaer, eleverne samt skolens mange interessenter. Vi er på en vigtig rejse om at berige og glæde verden med talent og håndværk, der skaber fremtidens gastronomi, hospitality og værtskab. Vi skal skabe en skole, hvor uddannelse, dannelse og værdier er grundstenene i at skabe morgendagens håndværkere inden for mad og drikke, måltider og værtskab.”
Kommunikationschef Marianne Søndergaard på mobil 28809954