Mørdejstærte med syltede bær
Mørdejstærte med syltede bær og saltkaramel med hjemmelavet creme fraiche
DessertDet skal du bruge
Ingredienser
Mørdejstærte
- ½ stk. Vaniljestang
- 100 g Flormelis
- 300 g Hvedemel
- 150 g Smør (stuetempereret)
- 1 stk. Æg
Syltede bær
- 250 g Brombær (friske eller frosne)
- 150 g Sukker
- Saft af 1 citron
Saltkaramel sauce
- 50 g Rørsukker
- 1.5 dl Piskefløde
- 1 nip Flagesalt
Creme fraiche
(NB! 1-2 dage, eller kan erstattes med creme fr. 38%)
- 5 dl Piskefløde
- ½ dl Kærnemælk
Sådan gør du
Mørdejstærte
Halvér vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
Mas kornene sammen med flormelis med en kniv, så kornene skilles ad.
Ælt vaniljesukker, mel og stuetempereret smør sammen med hænderne til en ensartet dej.
Tilføj æg og ælt det med. Stop når dejen er ensartet og stil den i køleskabet i ½ time inden udrulning.
Rul den kolde mørdej ud i en anelse mel i 4 mm. tykkelse.
Udstik cirkler med en rund, glat udstikker, der er ca. 1 cm. større i diameter end diameteren på de forme, du vil bruge. (4 el. 8 små cirkler).
Beklæd formene med dejcirklerne og tryk dejen godt ud i formene (formene skal ikke smøres).
Pres alt overflødig dej væk fra kanterne og bag skallerne ved 190° i ca. 5- 8 min. afhængig af ovn, men til de er gyldne.
Afkøl skallerne lidt og tag dem derefter forsigtigt ud af formene.
Lad dem afkøle helt på en bagerist. Skallerne kan bages dagen før, de skal anvendes.
Syltede bær
Lad 500 g bær safte natten over, dækket af 300 g sukker. Si bærrene fra og lad saften koge op med saft fra en ½ citron.
Tilsæt bærrene og bring næsten til kogepunktet, bærrene må ikke koge ud.
Tag bærrene op med en skoldet hulske og læg i rengjorte sylteglas.
Kog lagen op og ind i ca. 5 min., indtil lagen er tyktflydende.
Hæld den varme lage over bærrene og luk glassene til med det samme.
Saltkaramel sauce
Smelt sukkeret i en tykbundet gryde ved middellav varme – rør gerne i det med jævne mellemrum og hav lidt tålmodighed, det kan godt tage lidt tid.
Når alt sukkeret er smeltet, røres fløden langsomt i, mens karamellen koges op.
Når karamellen er kogt lidt ind, tag en lille prøve med en teske og kom den i køleskabet i et par minutter.
Er den for tynd så kog den lidt mere – skulle karamellen derimod blive for tyk, så rør lidt mere fløde i.
Tilsæt en smule godt havsalt eller saltflager.
Creme fraiche
Bland fløde og kefir/kærnemælk i et syltetøjsglas og kom låg på.
Sæt blandingen ved stuetemperatur og lad det syrne i 1-2 døgn. Syrner du i ét døgn bliver det engelsk creme fraiche (altså syrnet fløde).
Vær påpasselig med ikke at røre for meget rundt i din færdige creme fraiche. Den bliver ret tyk i det (men ikke altid helt så tyk, som den du køber).
Rører du for meget rundt, ødelægger du konsistensen, så bliver
cremefraichen hurtig tynd.
Tag forsigtigt den syrnede fløde op med en ske, når du skal bruge det.