Udlandspraktik i coronatider

De har begge valgt at tage deres praktikophold i udlandet, men grundet coronavirus og nedlukning af caféer, barer og restauranter i mange lande har deres praktik taget lidt af en drejning. Vi har interviewet to kokkeelever Anna og Kristine, som er i udlandspraktik under corona 

Coronakrisen har nemlig haft stor betydning for deres ophold, men på vidt forskellig vis.

Anna Carla Yttesen

Anna er lige nu i praktik i Frankrig og har valgt at blive på sit praktiksted under coronakrisen i modsætning til andre elever. Hun har brugt tiden på at hjælpe med fermentering, bagning og salg af hjemmeproduceret frugt og grønt.

Anna i fuld gang med sit arbejde i køkkenet på Auberge Du Vert Mont, der ligger i en landsby udenfor Lille.

Hvor er du i praktik lige nu?
Jeg blev færdig med mit grundforløb i februar, og tre dage efter tog jeg herned og startede i praktik. Stedet hedder Auberge Du Vert Mont, og maden er fransk. De går meget op i, at vi bruger helt lokale råvarer, og vi dyrker også meget af det selv. Det ligger i en landsby, og man kan ikke komme herhen med offentlig transport. Jeg bor i en lejlighed oven over restauranten og arbejdede her halvanden måned, før den blev lukket ned.

Hvordan var det, da coronavirus ramte Frankrig?
Vi vidste på forhånd, at det var alvorligt, da vi fulgte med i, hvad der skete i Italien. En aften, mens vi kørte vores service, meldte den franske regering ud, at efter midnat skulle alle restauranter lukke. Da stedet er langt ude på landet og ret isoleret, har det været forholdsvist afslappet. Men jeg har ikke været udenfor ejendommen i hele perioden, og hvis man skulle ud, skulle man have nogle dokumenter med, hvor man skulle skrive, hvad man skulle. Ellers fik man en bøde. Man måtte kun være udenfor i en time. Jeg besluttede mig for at blive, da jeg ikke troede, det ville vare så lang tid.

Hvad gjorde dit praktiksted?
Vi lavede restauranten om til en slags butik, hvor vi for eksempel solgte brød og grøntsagskasser. Så jeg har hjulpet med at lave grøntsagskasserne og især brødet. Jeg lærte nemlig at lave surdejsbrød – noget som jeg anser for at være en kunst! Den erfaring ville jeg aldrig have fået, hvis jeg bare havde været i restauranten hele tiden. Så den erfaring er jeg glad for.

Var du ikke bekymret over at blive der alene?
Jeg var ikke så bange, da det er så langt ude på landet. Selvom jeg så det i nyhederne, virkede det fjernt og surrealistisk. Så nej, jeg var ikke bange for at blive smittet. Men jeg overvejede meget, om jeg ville hjem. Den ene dag syntes jeg, at det var fedt at være her, og næste dag ville jeg gerne hjem. Så det skiftede hele tiden. Jeg har været med til familiemiddag og drukket vin hver søndag med familien, der har restauranten, så jeg har haft nogen at snakke med. De har været gode til at inkludere mig. Jeg tænkte også, at hvis jeg tog hjem til Danmark, ville der være en risiko for, at jeg ikke ville kunne komme tilbage igen på grund af lukkede grænser. Så jeg tænkte bare, at jeg ville holde ud.

Hvornår genåbnede restauranten, og hvordan har det været at vende tilbage til madlavningen?
Vi åbnede igen i starten af juni. Alle skal ankomme med maske på og gå til deres bord med maske på. Når de sidder ved bordet, må de tage maskerne af. Vi arbejder også med masker i køkkenet, hvilket er ret varmt! Det har været lidt hårdt at stå op så meget af dagen, men det har været rigtig dejligt at komme i gang igen! Lige nu prøver jeg bare at lære så meget som muligt, før jeg skal tilbage til København igen i slutningen af juli.

Kristine i køkkenet på Michelin-restauranten Prism i Berlin.

Kristine Damgaard Henriksen

Kristine er netop gået i gang med sit hovedforløb som gastronom og er lige nu i praktik på en restaurant i Berlin. På grund af coronavirus har hun været hjemme i Danmark undervejs, men hun er for nyligt vendt tilbage til sit praktiksted.

Hvor er du i praktik lige nu?
Jeg har siden februar været i lære på en restaurant, som hedder Prism. Det er en relativt billig restaurant med en israelsk køkkenchef, hvor der er hentet en masse inspiration fra Mellemøsten. Men det er en Michelin-restaurant, så det er fine dining, vi er ude i.

Hvordan var det, da coronavirus ramte Berlin?
Man måtte kun være to sammen på gaden, medmindre man var en familie, og man skulle have maske på i offentlig transport og i supermarkeder. Ligesom i Danmark begyndte tingene at lukke ned – restauranter, barer og alt sådan noget. Det mindede rigtig meget om det i Danmark, bare med lidt flere restriktioner.

Hvad gjorde dit praktiksted?
Jamen, min chef håbede jo virkelig på, at han kunne få lov til at holde åbent igennem det hele, så vi trak den til det sidste, vil jeg sige. Og så lukkede vi selvfølgelig ned. Vi opfordrede til, at man skulle købe en kupon, som man kunne bruge, når vi åbnede igen. I mellemtiden har restauranten arbejdet med at udvikle nye retter og en ny menu.

Hvad gjorde du?
Jeg blev der i en uges tid, efter restauranten var lukket, og så endte jeg med at tage hjem i slutningen af marts. Min chef sagde, at hvis jeg havde lyst, kunne jeg også tage hjem tidligere. Jeg overvejede lidt, om jeg skulle blive hernede, fordi det var svært at vide, hvor lang tid det ville tage. Min roommate kunne ikke komme ind i Tyskland, så jeg skulle bo alene og være i en form for selvkarantæne, eller hvad man siger. Så jeg valgte at tage hjem i sidste ende.

Hvordan har det været at vende tilbage igen?
Det har været meget normalt at vende tilbage til mit praktiksted. Det er et meget lille sted, så der var heldigvis ikke nogen, som var blevet fyret. Vi er kun tre i køkkenet, så der har heller ikke været ligeså mange problemer i forhold til afstand og sådan noget. Vores tjenere skal have maske på, når de serverer, og vi har plads til færre gæster, men folk i Berlin er ivrige efter at komme ud at spise igen, og jeg tror, at de fleste steder kører nogenlunde igen. Heldigvis.