Skolen på Madland festival

15. april 2024

Verdenspremiere og grønne snacks

Elever fra flere gastronomhold deltager i festival om gentænkning af madsystemer.


Hotel- og Restaurantskolens auditorium lægger lærred til verdenspremieren for en dokumentar om det globale madsystem. Og gastronomelever deltager i et laboratorium for lokal mad, når Madland Festival popper op med madevents forskellige steder i byen fra i dag den 18. til den 22. april.

- På Hotel- og Restaurantskolen har vi et mål om at mestre bæredygtig gastronomi – derfor er det vigtigt at give vores elever en grundlæggende forståelse for, hvor råvarerne kommer fra og hvilke mere eller mindre skjulte omkostninger for både klima og mennesker, der ligger i de moderne, globale fødevaresystemer, siger Johan K. Dal, der er projektchef i Gejst – skolens udviklingsteam.

Det er det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland, der står bag festivalen sammen med forskellige partnere, hvor skolen altså er en.

- Det er så vigtigt at inkludere kokkeelever i samtalerne om, hvordan vi gentænker madsystemerne grønnere, sundere og mere retfærdige. Omstilling starter med velsmag, og her er de unges nysgerrighed, vilje og virke en positiv drivkraft for en nødvendig forandring, og derfor er vi selvsagt vilde med, at skolen tager del i Madland, siger Marie Sainabou Jeng, stifter og programdirektør i Madland.

De unge kommer fra to gastronomhold, som har gået på skolen siden januar. I dag mandag den 15. april skal et hold besøge jord-til-bord restauranten og det økologiske jordbrug Rababargaarden i Nordsjælland for at samle inspiration og råvarer til de snacks, de skal serverer torsdag til Madland Laboratorium.

Fredag byder begge hold 50 elever fra Suhrs Højskole og gæster udefra velkommen til verdenspremieren på maddokumentaren ”Stemmer fra det globale syd” med efterfølgende frokost i Spisehuset, skolens bistro.

Til begge events er der stadig ledige, gratis, billetter, som kan rekvireres via nedenstående links.

Madland Laboratorium: Madborger, køb mere lokalt!

18. april 2024, 13.30-16.30, Øens Have, Refshalevej 159B, 1432 København K

Elever fra Hotel- og Restaurantskolen serverer seks grønne snacks til laboratoriet. Som en del af et læringsforløb arbejder de med værtskabstræning i madoplevelsen og nye måde at anskue råvarer, sæson, oprindelse og dyrkningsmetode. Mandag besøger de Rabarbergaarden og lærer om økologisk jordbrug og jord til bord-restaurant.

Find billet

Madland Symposium: Stemmer fra det globale syd

19. april 2024 8.30-11.30, Auditoriet på Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby

Hvordan spiser og arbejder vi for mere klimaretfærdige madsystemer og sikrer unge jordbrugere i det globale syd retten til at dyrke deres oprindelige afgrøder? Vores madkultur i Danmark er forbundet til et globalt madsystem, som sætter dybe aftryk i det globale syd. Kom med til verdenspremieren på dokumentaren ‘Back to the Roots’ og mød 5 madsystembrydere, der arbejder for et gentænkt madsystem. Madland og Hotel- og Restaurantskolen byder på fællesfrokost i Spisehuset efter film og samtale.

Find billet

Se hele programmet for Madland festival

Fotocredit: Liv Kastrup for Madland