Grundforløb 1 EUX på Hotel- og Restaurantskolen i København er starten på EUX, hvis du kommer direkte fra folkeskolen.

Grund­forløb 1 ­ EUX

Starten på din erhvervsgymnasiale uddannelse

Grund­forløb 1 EUX

Det er en stor beslutning at vælge ungdomsuddannelse. Hvad interesserer du dig for? Hvad vil du uddanne dig til og arbejde med på sigt? Og hvilken skole får det bedste frem i dig?


På grundforløbet 'Gastronomi & Værtskab EUX' tager du hul på en kombineret erhvervsuddannelse og studentereksamen. 

Grundforløbet er din start på en EUX, hvis du kommer direkte fra folkeskolen eller er gået ud af folkeskolen for mindre end to år siden. Grundforløbet varer 20 uger. På dem lærer du om gastronomi, service, værtskab og bæredygtighed, samtidig med at du har dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau, som afsluttes i slutningen af grundforløbet. 

Har du bestået fagene dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau fra en anden (påbegyndt eller uafsluttet) ungdomsuddannelse, kan du springe grundforløb 1 over og starte direkte på grundforløb 2. 

På grundforløbet bliver du klogere på, hvad der interesserer dig mest, og hvilken uddannelse du vil fortsætte på. Vores erfaring er, at det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas på skolen og får energi af at være her. For så falder resten som regel på plads. Du behøver ikke vide, hvad du vil uddanne dig til. Det hjælper vi dig med at finde ud af hen ad vejen.

Efter du har færdiggjort grundforløbet, får du adgang til EUX-uddannelser på Hotel- og Restaurantskolen og andre skoler.

Du kan møde nogle af vores EUX-elever i videoer her på siden og høre mere om grundforløbet. I bunden får du et overblik over de uddannelser, du kan tage på skolen, når du har færdiggjort grundforløbet. 

Mød vores EUX-elev William og to af vores undervisere og hør, hvordan det er at gå på EUX

På EUX er der studiestart 13. januar og 4. august 2025 – se flere datoer på optagelse.dk

Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne

Hvad går grundforløb 1 EUX ud på?

  • Student og faglært
    En EUX giver dig både en faglært og en gymnasiel uddannelse på en gang
  • Mere end gymnasiet
    En EUX er for dig, der vil mere end gymnasiet, og som kan lide at kombinere teori og praksis
  • Vejen til din videre uddannelse
    Grundforløb 1 tager 20 uger og giver dig adgang til EUX'er på alle erhvervsskoler.
  • Gastronomi og ernæring
    Du lærer både, hvad maden består af og at tilberede gastronomiske oplevelser
  • Værtskab og service
    Du lærer at give gæster en god oplevelse og at kommunikere godt.
  • Udflugter
    Du kommer på udflugter og oplever branchen sammen med dine klassekammerater.
  • Kreativitet
    Du udvikler dine helt egne opskrifter, som kan imponere klassekammerater og familie.
  • Her er plads til alle
    Du får en tryg tid på skolen, og vi hjælper alle godt på vej - både fagligt og i det sociale fællesskab.

Vil du besøge os?

På Hotel- og Restaurantskolen lever maden, gastronomien og værtskabet både i vores undervisningslokaler, værksteder og spisesteder. Det skal opleves, hvis du overvejer at starte her.

Derfor inviterer vi dig gerne ind forbi skolen, så du kan opleve stemningen og mærke efter om en uddannelse hos os, er det rigtige for dig.  

Du kan blive elev for en dag, hvor du deltager i undervisningen og oplever studiemiljøet. Du kan også komme forbi til vores infoevents, hvor du kan se vores bagerkøkken, spisesteder og snakke med elever og lærere. Eller deltage i vores infomiddage, hvor du bogstaveligt smager på vores skoles uddannelser.

Besøg os

Hvis du overvejer at starte på Hotel- og Restaurantskolen, kan du komme på besøg og opleve os
Laboratorieglas på Hotel- og Restaurantskolen

Grundforløb 1: Gastronomi og Værtskab EUX

Her arbejder du med projekter, der handler om service, værtskab, ernæring, gastronomi og bæredygtighed. Du lærer at kommunikere med mennesker fra mange kulturer og får redskaber til, hvordan du giver gæsten en god oplevelse på hotel og restaurant.

Der er fokus på tilberedning af god og nytænkende mad samt bagning af brød og kager. Du bliver også klog på bæredygtige tilgange til madlavning, hvordan du laver sund mad, og hvordan du udregner næringssindhold i madvarer.

Grundforløbet på EUX adskiller sig fra vores almindelige grundforløb 1 ved, at du bliver forberedt på at fortsætte på en EUX-uddannelse, og der er derfor lidt mere boglig undervisning. 

Når du har færdiggjort EUX-grundforløb 1, fortsætter du på en af vores EUX-uddannelser, hvor du både får en faglig uddannelse og en studentereksamen - det giver dig en masse muligheder for videreuddannelse.

Vær opmærksom på at du kan springe grundforløb 1 over, hvis du bestået fagene dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau fra en anden (påbegyndt eller uafsluttet) ungdomsuddannelse. Noter det ved tilmelding. 

Tilmeld dig

Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne

Anne Mølgaard Ovesen

Hvis du har spørgsmål til Grundforløb 1 EUX, så kontakt os

Kontakt studievejledningen

Er du klar til at tilmelde dig?

Du tilmelder dig via optagelse.dk ved at klikke på knappen neden for. I tvivl om hvordan du gør? Se vores videoguide til optagelse.dk.

Tilmeld dig

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du er sikker på at få invitationer til events og infodage, nyheder om aktiviteter på skolen og information om uddannelser. 

Tilmeld nyheder