Lederkursus til hotel- og restaurationsbranchen
Det er ikke let at være leder – hverken i en travl restaurant, et kantinekøkken med høje krav til punktlighed og kvalitet eller i en hotelreception, hvor mange bolde holdes i luften på én gang.
På vores ledelseskursus får du en værktøjskasse fyldt med konkrete redskaber, som du kan bruge i din daglige ledelse – uanset om du står i spidsen for en restaurant, en kantine eller en reception. Du lærer at skabe et sundt arbejdsmiljø med plads til kreativitet, samtidig med at du driver en effektiv forretning, der giver overskud på bundlinjen.
Kurset består af to moduler á fem dage med fokus på praksisnær lederudvikling for både nye og erfarne ledere.
Undervisningen tager udgangspunkt i virkeligheden på din arbejdsplads og er tilrettelagt i samarbejde med branchens specialister, så du får viden, værktøjer og inspiration, du kan bruge med det samme.
English speaker? Sign up for this course in English.
Kursusbevis
Der er en mundtlig prøve til uddannelsen