Druer til rødvin er klar til høst.

Vinkurser i København

Hotel- og Restaurantskolen udbyder en række vinkurser, der alle giver dig en omfattende og opdateret viden om vin

Tag kurser i vin på hotel- og restaurantskolen i københavn

Vi udbyder en række vinkurser, der alle giver dig en solid viden om vin, som du kan tage med dig videre i dit arbejdsliv i branchen - eller måske blive inspireret til selv at arbejde med vin?

Bemærk, at flere af kurserne er på engelsk - det er blandt andet fordi, vi bruger internationalt anerkendte undervisere og for at få flere ind fra en international branche.

Få et overblik over alle vores vinkurser (og et enkelt ølkursus) på denne side.

Vores kurser

  • Naturvin - Natural Wine Sommelier
    Det nyeste vin-skud på stammen er vores Natural Wine Sommelier-kursus, der blev mødt med en overvældende efterspørgsel og nu kører for anden gang. For naturvinen er kommet for at blive, og der var en mangel på at få en solid viden om de naturlige dråber. 
  • Sommelier
    Vores sommelierkurser niveau 1 og 2 bliver afholdt i samarbejde med Vinakademiet. På de to niveauer får du en omfattende viden om vin, og det afsluttes med en eksamen, så du får bevis på din nye viden. Du kan også tage kurset samlet i weekenden.
  • WSET-kurser
    Vi lægger også hus til WSET kurser i vine inklusiv et WSET-kursus i sake, der er en form for japansk risvin. WSET står får Wine & Spirit Education Trust, og det er intensive vinkurser, der er globalt anerkendte. Også her får går du til eksamen og får et bevis på din nye viden. 
  • Kursus i øl - Kellner
    Kellner er en omfattende øl-uddannelse, hvor du bliver klog på smage, historie, samspil med mad og en masse andet. Og du bliver undervist af en række af branchens ypperste eksperter. Kellner-uddannelsen bliver afsluttet med en eksamen, hvor du får et bevis på din nye viden.

Natural Wine Sommelier

På kursets 12 dage kommer kursisterne vidt omkring fx historie, processer i fremstillingen, hvordan man sammensætter et menukort med naturvin, og hvordan det bedste samspil med mad kan opnås. 

På Hotel- og Restaurantskolens kurser er et generelt kendetegn, at vi hiver nogle af de mest prominente figurer ind fra branchen. I Natural Wine Sommelier, er det Pontus Elofsson, der er en naturvins-guru i Danmark og har skabt vinkort hos blandt andre Noma og Formel B.

Flasker med naturvin i en butik.
Der bliver skålet i rødvin.

Sommelier – Niveau 1

På de otte undervisningsdage får du:

  • Basisviden om de vigtigste vinområder, druer og vintyper
  • Evnen til at bedømme og beskrive vin
  • Viden om samspil mellem vin og mad
  • Basisviden om spiritus

Læs mere og tilmeld dig

Sommelier – Niveau 2

På de 13 undervisningsdage på niveau 2 får du blandt andet:

  • Dybdegående viden om lande, områder og typer af vin
  • Viden om vinfremstilling
  • Evnen til at udforme vinmenuer
  • Viden om sommelierens rolle på en restaurant

Læs mere og tilmeld dig

Der bliver hældt hvidvin i et glas.
En kvinde dufter til rødvin på Hotel- og Restaurantskolen.

WSET Level 2­ Award in Wines (english)

På kursets fire dage får du blandt andet:

  • Omfattende viden om stilarter, kvalitet og dyrkning af druer
  • Evnen til at analysere vin
  • Stor viden om opbevaring af vin
  • Viden om vigtige druer og områder

Læs mere og tilmeld dig

WSET Level 3 Award­ in Wines (english)

På kursets seks dage får du blandt andet:

  • Omfattende viden om hedvin og mousserende vin
  • Udvidet viden om vindyrkning og vinificering
  • Viden om alle store vinlande og regioner
  • Viden om faktorer der påvirker stil, kvalitet og pris på vin

Læs mere og tilmeld dig

En række af glas med rødvin og hvidvin.
En masse forskellige flasker sake i forbindelse med sake-kursus på Hotel- og Restaurantskolen.

WSET Level 3­ Award in Sake

På kursets tre dage får du omfattende viden om blandt andet:

  • Hvordan sake produceres, og hvordan de forskellige processer hænger sammen
  • Udvidet analyse af smag af sake
  • Formålet med hovedingredienserne
  • Opbevaring og servering af sake

Læs mere og tilmeld dig

WSET-supplerings­kursus

Suppleringskurset er relevant for dig, der har taget vores sommelierniveauer og gerne vil tage en WSET Level 3-eksamen.

Vores sommelieruddannelse er så lang og grundig, at du med en eksamen fra Vinakademiet blot behøver at supplere din uddannelse med to kursusdage, før du kan tage Level 3 eksamen.

Suppleringskurset strækker sig over to kursusdage og en eksamensdag.

Læs mere og tilmeld dig

Der bliver skålet i rødvin og hvidvin.
Tre glas øl med avanceret tilbehør er den af Kellner-kurset på Hotel- og Restaurantskolen.

Kellner - avanceret kursus i øl

På Kellner-uddannelsen får du en teoretisk og praktisk forståelse for øllets komplekse og smagfulde verden. 

Du får viden om selve brygningen, ingredienser og råvarer. Kurset kommer også forbi øllets historie, kulturer, sensorik, opbevaring og markedsføring.

Det giver sig selv, at du også skal smage på en masse forskellig øl og deraf får en viden om, hvordan øl og mad kan sammensættes. 

Det hele bliver formidlet af tre af Danmarks mest anerkendte øl-eksperter.

Kellner-uddannelsen er baseret på 12 undervisningsdage over en periode på 8 måneder.

Læs mere og tilmeld dig

Arbejder du i branchen?

Så kan du tage AMU-kurser på skolen om forskellige drikkevarer som blandt andet vin, cocktails, alkoholfri drikke og kaffe.

Flere af dem er løbende aktive, andre er ikke, men kan sagtens blive afholdt, hvis der er interesse for det.

 

Få et overblik over AMU-kurserne her.

En bartender er ved at lave cocktails.