Kurser og efteruddannelse på Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen udbyder mere end 200 kurser samt leder- og efteruddannelser for faglærte såvel som ikke-faglærte inden for hotel- og restaurationsbranchen.

En del af kurserne er skræddersyede til de enkelte virksomheder, mens andre gennemføres inden for AMU’s efteruddannelseskurser samt under Åben Uddannelse.

Nyere uddannelser som f.eks. food coordinator er længere betalingsuddannelser, vi selv har udviklet i samarbejde med frontløbere og eksperter fra områderne.

Derudover tilbyder vi også eksperthjælp til rådgivnings- og konsulentopgaver samt udvikling inden for hotel- og restaurationsbranchen. Det er bare med at kontakte os og få en snak om, hvad vi kan tilbyde netop Jer. Om det så er kursus i service til 400 lægesekretærer eller skræddersyet kursus til ernæringsassistenter fra Hovedstadsområdets hospitaler – så skal vi nok finde frem til et godt tilbud.

Kursusafdelingen arrangerer også brancherelaterede events og korte foredrag om aktuelle emner.

Moderne og fleksible faciliteter

Hotel- og Restaurantskolen råder over moderne faciliteter til kursusundervisningen: nyindrettede køkkener med teknisk udstyr, it- og cafémiljø, der også kan bruges til særlige events, udstillinger eller f.eks. præsentationer af aktiviteter hos kursusdeltagerne.

Teorilokalerne er lette om lyse med moderne av-midler. De kan også anvendes som restaurant, til smagninger og seminarer.

Til større forsamlinger råder vi over et auditorium med showkøkken, livekameraer og skærme til eksempelvis demonstration af teknik eller produkter.

Vil man udendørs, er der også mulighed for undervisning og madlavning over trefod på bål eller grill i skolens eget økologiske bylandbrug.

Find rundt i formalia om kursus og efteruddannelse

Hvad er AMU-kurser?

Hvad er VEU-Centre og hvad kan jeg bruge det til?

Hvem samarbejder Hotel- og Restaurantskolen med om de udbudte kurser?

I menuen ‘om kursus’ kan du læse om Hotel- og Restaurantskolens kursusafdeling og finde svar på spørgsmål om udbudspolitik, samarbejder, særlige indsatsområder, krav og målsætning for kvalitet, samt selvfølgelig diverse muligheder for efteruddannelse via AMU-kurser. Du finder links til relevante sider med uddybende info undervejs.

Vi arbejder desuden på højtryk på at få en kalenderoversigt over alle kurser på plads – tak for din tålmodighed med vores nye hjemmeside i mellemtiden.