Vin- og ølkurser i København
Hotel- og Restaurantskolen udbyder en række vinkurser og ølkurser, der alle giver dig en omfattende og opdateret viden om vin og øl.
Tag kurser i vin og øl på hotel- og restaurantskolen i københavn
Vi udbyder en række kurser, hvor du kan få en solid viden om vin og øl, som du kan tage med dig videre i dit arbejdsliv. Hvad enten du arbejder med drikkevarer på en restaurant, kører en øl- eller vinbar, arbejder med import/salg af drikkevarer i en butik eller måske noget helt fjerde.
Bemærk, at flere af kurserne er på engelsk - det er blandt andet fordi, vi bruger internationalt anerkendte undervisere og for at få flere ind fra en international branche.
Få et overblik over alle vores kurser på denne side.
Vores kurser
-
Naturvin sommelier
Vores egen unikke sommelier-uddannelse dedikeret til naturligt produceret vin. -
Kortere vinkurser
Basiskurser til dig, der arbejder med vin og gerne vil blive skarpere på vinens verden. -
Sommelier-uddannelser
De klassiske sommelier-uddannelser i samarbejde med Vinakademiet. -
Kurser i øl
Få ny viden om øl på Øllets Grundkursus, og byg ovenpå med resten af vores unikke Kellner-uddannelse; øllets svar på en sommelier. -
WSET-kurser
Intensive kurser i vin og sake under den globalt anerkendte Wine & Spirit Education Trust. Afholdes i samarbejde med Vinakademiet.
Naturvin sommelier
Naturvin er ikke et hipster-modelune. Tværtimod. Det er en del af en stor folkelig bevægelse, der arbejder for større transparens, ærlighed og smagsmæssig mangfoldighed i alle dele af fødevarebranchen. Derfor mener vi, at der er behov for en dedikeret naturvinsommelieruddannelse.
Vores mål er at hæve videns- og kvalitetsniveauet i den danske restaurationsbranche yderligere, så vi kan fortsætte med at være et af verdens epicentre, når det kommer til vin uden noget tilsat. Du vil blive undervist af nogle af Københavns og dermed verdens mest anerkendte sommelierer, restauratører og naturvinsimportører.
Andre vinkurser
Vi tilbyder også mere grundlæggende kurser til dig, der arbejder med vin og gerne vil blive skarpere på vinens verden, så du kan vælge, vejlede og give gæsten den bedste oplevelse.
VINTJENER (5 dage)
Præsenter vin med sikkerhed og giv dine gæster den rette vejledning, der løfter måltid og oplevelse. Her får du grundlæggende viden om vinens verden – fra dyrkning og fremstilling til de karakteristika, der adskiller forskellige vintyper, og hvordan de fungerer i gastronomisk sammenhæng.
TAG FAGENE ENKELTVIS
Kurset Vintjener består af to fag, som også kan tages enkeltvis, hvis noget interesserer dig mere end andet. Læs mere om fagene her:
Gæstevejledning i vinens dyrkning og fremstilling
Gastronomisk forståelse i vinsammenhæng
Kurser i øl
Vi tilbyder tre niveauer af efteruddannelse inden for øl til dig, der gerne vil bygge videre på både din teoretiske og praktiske forståelse for øllets verden. Alle med nogle af landets dygtigste fagfolk som undervisere
Øllets Grundkursus (3 dage)
Intensivt forløb, der giver dig fundamentet for at arbejde med øl i restaurationsbranchen – eller fordybe dig som passioneret øl-entusiast. Få indblik i øltyper, råvarer og brygningens grundprincipper, lær om smagsteknikker og få viden om servering og præsentation, der gør øl til en oplevelse for gæsten.
Kellner-uddannelsen (12 dage)
Øllets Grundkursus er det første af tre moduler på vores unikke uddannelse til Kellner, som er øllets svar på en sommelier. På modul 2 og 3 når vi helt til bunds i øllets verden, fra øltyper til brygning og råvarer, og selvfølgelig smagssensorik og madparring. Uddannelsen rummer også forretningsmæssige dimensioner som salg, markedsføring og service.
Sommelier-uddannelse
Vinakademiet har siden 2007 tilbudt vinuddannelser på Hotel- og Restaurantskolen. Bl.a. den klassiske og anerkendte sommelier-uddannelse, som du kan tage både første og andet niveau af her på skolen.
Sommelier 1
Over 8 dage får du blandt andet:
- Basisviden om de vigtigste vinområder, druer og vintyper
- Evnen til at bedømme og beskrive vin
- Viden om samspil mellem vin og mad
- Basisviden om spiritus
Sommelier 2
Over 13 dage får du blandt andet:
- Dybdegående viden om lande, områder og typer af vin
- Viden om vinfremstilling
- Evnen til at udforme vinmenuer
- Viden om sommelierens rolle på en restaurant
WSET-kurser ved Vinakademiet
Vinakademiet afholder også intensive WSET-kurser under den globalt anerkendte Wine & Spirit Education Trust.
WSET Award in Wines
På Level 2 (4 dage) får du fire dage med viden om stilarter, kvalitet og dyrkning samt vigtige druer og områder, lige som du lærer at smage, analysere og opbevare vin.
På Level 3 (6 dage) bygger du videre med viden om hedvin og mousserende vin, store vinlande og regioner samt udvidet viden om dyrkning, vinificering og faktorer, der påvirker stil, kvalitet og pris.
WSET Award in Sake
Vinakademiet tilbyder også WSET-kurser specifikt for sake, hvor du får omfattende viden om blandt andet råvarer og produktion, smageteknikker, servering og brug i gastronomisk sammenhæng.
Andre drikkevarer
Til dig, der arbejder i branchen, kan vi også tilbyde kurser om forskellige andre drikkevarer som cocktails, alkoholfri drikke og kaffe.