Måltider med mening

Projekt Junk Food, som giver mad til gadens folk, får nu hjælp af flere elever i skolepraktik, som tryller overskuds- og datovarer om til varme måltider

30 af vores nuværende 170 skolepraktikelever er nu, på grund af den triste corona-nedlukning af landets restauranter, engageret i at lave mad til byens hjemløse.

10-15 skolepraktikelever har siden i sommer arbejdet for Junk Food i Kødbyen, og 20 er kommet til i projekt Måltider med mening, der leverer til Kirkens Korshærs herberg, hvor gadens kolde folk tager imod med varm tak hver aften mandag til fredag.

Junk Food er Michelinkokken, Rasmus Munk og finansmanden Lars Seier Christensens projekt, som har en ambition om at sikre et varmt måltid hver dag til alle de mange gadefolk i København.

– Det er et fedt projekt, som jeg ikke var i tvivl om, at jeg ville være en del af. Det giver så god mening at lave mad til nogen, der virkelig har brug for den, fortæller Mikkel Karstad, efter dagens måltider er blevet vakuumpakket og kørt afsted.

Han er en af to instruktører på Måltider med mening. Lillejuleaften blev han ringet op af skolen, og efter nytår var han i gang med to hold af hver 10 elever. Hver dag producerer eleverne 150 varme måltider til de hjemløse.

Mikkel Karstad er uddannet kok fra Hotel- og Restaurantskolen og har arbejdet på restauranter inden han blev selvstændig med sin virksomhed, der tilbyder gastronomisk rådgivning til kantiner, foodstyling og catering til events.

Læs artiklen Skolepraktik elever bag gryderne i Junk Food

1200 æg og en masse beder

Kravet til maden er, at den skal kunne spises stående og med enten en gaffel eller ske, for udleveringen sker nemlig udenfor herbergene. Og så må maden heller ikke være for sej og sprød, da også modtagere med dårlige tænder skal kunne spise den.

– Vi prøver at få noget konsistens i maden, selvom det skal være mundret og hver dag skabe afveksling, selvom vi godt nok har kæmpet lidt med bederne, siger Mikkel Karstad med et smil.

Som et ekstra benspænd for madlavningen består råvarerne primært af overskuds- og datovarer fra Fødevarebanken og andre sponsorer. Den ene dag kan projektet få 100 kilo beder fra Søris og den næste dag 1200 æg fra Seerupgaard og den tredje dag en stabel grønne kasser med fløde og mejeriprodukter fra Arla.

– Og så må eleverne i gang med at tænke over æggeretter. I denne uge er vi kommet hele vejen rundt om bederne. Forleden kogte vi fond på seks suppehøns, som så rakte til 150 portioner suppleret godt op med kikærter og beder i en karryret med æble- og porre-chutney af stødte æbler.

Eleverne vokser hele tiden

For Mikkel Karstad, der er uddannet på Hotel- og Restaurantskolen for mange år siden, har det været interessant at være skolepraktik-instruktør, der har ansvaret for at eleverne får indfriet deres læringsmål, og at køkkenet drives så tæt på en normal arbejdsplads som muligt.

– Nogle elever er umiddelbart stærke typer, der kan få en besked og så køre afsted. Andre har brug for løbende vejledning hele dagen. Men jeg kan mærke, at de løfter sig hele tiden og træder i karakter. De er spændende at arbejde med, fortæller Mikkel Karstad, der indtil videre fortsætter som skolepraktik-instruktør frem til marts.

Hvad der skal ske herefter er uvist. Indtil videre melder herbergerne om et voksende behov.