Nyt job midt i coronakrisen: Virtuel vicedirektør

15. marts skulle Søren Poul Nielsen være tiltrådt sit nye job som vicedirektør på Hotel- og Restaurantskolen med velkomstmorgenmad og en hilse-på-runde med masser af håndtryk på gangene.

Men jobstarten blev helt anderledes. Som en af sine første beslutninger var han med til lukke skolen fysisk ned og sende medarbejdere og elever hjem.

Læs om hans bizarre første uge som virtuel vicedirektør:

Hvordan har det været at begynde i dit nye job som vicedirektør midt i Coronasituationen?
Det er jo altid lidt akavet at begynde på et nyt arbejde. Man prøver at huske en masse, man alligevel glemmer. På grund af Corona blev det jo hverken til fællesmorgenmad eller præsentationsrunder, men lige på. Det har været virkelig voldsomt at se konsekvenserne – ikke bare for skolen, og de elever, der bliver sendt hjem fra deres praktikpladser – men også for branchen.

Vores branche er jo blandt dem, der blev ramt både først og hårdest økonomisk. Fra den ene dag til den anden var der ingen kunder. Vi ved ikke, hvordan vores branche ser ud på den anden side.

Kommer branchen over denne krise?
Selvfølgelig overlever vores branche. Det er snart 100 år siden, man begyndte at uddanne tjenere og kokke i Danmark. Det er faktisk en sjov historie. I 1922 godkendte Undervisningsministeriet kokke- og tjenerfaget som håndværksuddannelser med lærlingestatus. Det foregik dengang på kokkeskibet Constance. Så allerede dengang sejlede vi! Vores brancher og fag har overlevet flere verdenskrige og skal nok rejse sig igen. Mennesker er jo mennesker, og mennesker søger både gastronomi og gæstfrihed. Bare ikke lige nu. Lige nu er det barsk.

Hvordan håndterer skolen krisen?
Vi har en del elever, der skulle have taget deres svendeprøver i sidste uge. De blev aflyst. Eleverne er selvfølgelig ivrige efter at blive udlært, og vi har meldt forslag ind til, hvordan man kunne gennemføre evt. delvist digitale svendeprøver eller gennemføre prøverne fysisk, men inden for myndighedernes retningslinjer.

Erhvervsuddannelserne er meget regulerede uddannelser, og arbejdsmarkedets parter fylder også helt naturligt meget i dem. Derfor er det komplekst at finde løsninger. Vi er utålmodige og afventer i disse dage meldinger fra myndighederne om, hvordan vi skal håndtere det. Det gør alle erhvervsskoler.

Hvad er det vigtigste for dig som vicedirektør med ansvar for det pædagogiske område?
Det vigtigste for mig lige nu er, at skolen holder kontakt med eleverne. Den skal være tæt og løbende. På Hotel- og Restaurantskolen har vi 1.750 elever: 850 var på skolen, da vi lukkede den ned i sidste uge, mens 900 er ude i praktik i branchen hos mester. Og i sidste uge mistede 55 af vores elever deres uddannelsesaftale. I denne uge vil der være flere.

Vi gør, hvad vi kan, for at gribe dem alle, indtil de forhåbentlig får en ny læreplads. For nu fokuserer vi på de teoretiske dele af vores uddannelser, som godt kan gennemføres digitalt et stykke hen ad vejen.

Er Hotel- og Restaurantskolen anderledes stillet end andre skoler, der også er lukket ned nu?
Vores elever har valgt en erhvervsfaglig uddannelse af en årsag. Vi uddanner håndværkere, og vores elever skal lære et håndværk. Det kan man ikke udelukkende foran en skærm. Den praktiske undervisning bliver udfordret af, at vi skal holde afstand til hinanden.

Jeg føler et stort ansvar for at stå op for vores fags tradition og historie. Det handler også om at mærke, fornemme og sanse – fx når man dekanterer vin eller tilbereder skipperlabskovs – og skal ske i et fysisk rum; i et værksted. Det kan vi ikke lige nu.

Hvordan har det været for dig personligt at begynde på den måde?
Det har selvfølgelig også været en helt vild måde at begynde i et nyt job på. Den første beslutning, jeg var med til at træffe, var at lukke skolen og sende alle hjem. Jeg nåede lige akkurat at få en computer og en telefon med hjem. Men ikke mere end det. Og så var det ellers bare krisestyring fra dag 1, og jeg har jo lært organisationens styrker og svagheder at kende med lynets hast på denne måde.

Man kommer virkelig tæt på hinanden, når man skal arbejde på denne måde, selvom vi faktisk lige nu sidder spredt rundt i hele Skandinavien og arbejder.

Hvordan havde du forestillet dig opstarten?
Jeg havde jo forberedt alle mulige brandtaler og spørgsmål til medarbejdere om dannelse, håndværk og ungdomsliv; om håndværk, om service og oplevelser, man aldrig glemmer. Og glædet mig til lige så stille at vænne mig til min nye rolle, lære folk at kende og forventningsafstemme med direktøren. Og så ender jeg med at sidde der med blazerjakke og bar røv på Skype-møder på ukristelige tidspunkter med mennesker, jeg aldrig havde mødt, for at løse alle mulige problemer, jeg slet ikke havde noget begreb om. Så det blev lidt anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Hvad kan du bidrage med som nyansat?
Mit arbejde lige nu er at bidrage til, at det hele fungerer. Siden lukningen har alle på skolen arbejdet på en helt anden måde, end de plejer. Man kan meget digitalt, men ikke alt, som jeg var inde på tidligere. Og så er meget jo helt uafklaret, og vi må prøve os frem.

Vi tager en dag ad gangen og prøver at finde de ekstraordinære og usædvanlige løsninger, som undervisningsministeren opfordrer os til at finde. Mit sidste job var jo på Christiansborg, så jeg er vant til at krisestyre og prøve at se fremad samtidig.