Vi søger en direktionskonsulent

Fristen er overstået

Direktionskonsulenten skal koordinere strategiarbejde og yde ledelsessupport.

Konsulenten skal være med til at sikre, at skolens direktion og direktør er bedst muligt klædt på til at varetage sine ledelsesopgaver og implementere skolens strategi gennem handlinger og projekter.

I tæt samarbejde med direktionen og skolens udviklings- og kommunikationsteam vil du være den, der skaber overblik og har styr på både tidsplaner og status på de vigtigste strategiske tiltag.

Du vil også i dit daglige virke skulle gribe en lang række centrale opgaver og sende dem godt videre i organisationen og ud i omverden.

Samtidig er du med til at sikre at dagligdagen og praktikken omkring direktionen fungerer, –  og at døren er åben for skolens medarbejdere og elever.

Det betyder, at du skal:

  • Facilitere overblik for ledelsen over skolens strategiske udviklingsopgaver og handlingsplan.
  • Sikre opfølgning og koordinering af strategiske indsatser med skolens forskellige projektledere samt yde support ift. udarbejdelse af projektplaner.
  • Sikre relevant ledelsesinformation fra skolens afdelinger – herunder elevtal, budgetter, deadlines mm.
  • Udarbejde skolens årshjul for fælles begivenheder, milepæle og deadlines samt koordinere disse med skolens forskellige afdelinger.
  • Forberede og deltage i faste ledelses- og direktionsmøder, sikre såvel dagsorden som referat.
  • Varetage den daglig ledelse af studenterbistand m.m. til direktionssekretariatet

Med direkte reference til direktøren skal du:

  • Forestå bestyrelseshåndtering og mødeforberedelse af bestyrelsesmøderne
  • Have overblik over aktuelle og kommende opgaver, herunder bistå med prioritering af opgaver og kalenderstyring.
  • Bistå mht. brancherelationer, involvering af branchen på skolen samt koordinering af skolens Advisory Boards.
  • Løbende bistå med strategiske skriveopgaver samt bistå med udarbejdelse af foredrag.

Vi søger en kollega som:

  • holder kursen og retningen, og er klar til at være en vigtig brik i en større forandringsproces
  • har et stort organisatorisk overblik og kan omsætte dette til både budgetter, projektplaner og tidsplaner
  • har virkelig gode skrive-, analyse- og formidlingsevner, så ideer og løsninger kan samles til strukturerede og inspirerende oplæg og invitationer
  • begår sig godt med mange forskellige fagligheder, på alle niveauer
  • er fleksibel og kan hurtigt tilpasse sig skiftende opgaver.
  • har et godt humør, er hjælpsom og har masser af god energi

Du er akademisk uddannet og har erfaring fra at arbejde i en kompleks organisation, og det er en fordel, at du har kendskab til skole- og/eller hotel- og restaurationsbranchen.

Du må gerne have politisk tæft og kunne lide at knække koderne i både de offentlige og private systemer, men det vigtigste er, at du har overblik, er kompetent og naturligt hjælper med at få samlet ideer og initiativer op.

Det er en forudsætning, at du kan trives i en fase, hvor skolens ledelse har sat en forandringsdagsorden.

Du skal have mod på udfordringer og ikke være bleg for at tage hånd om en vis grad af uorden, som du sætter en dyd i at få orden på.

Vi tilbyder

Et udfordrende, meningsfuldt job i et uformelt miljø med gode kolleger og omgivet af vores mange elever.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst mellem staten og relevant faglig organisation.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen

Interesseret?

Evt. spørgsmål kan rettes til direktør Anne-Birgitte Agger 2214 7284, e-mail gigger@hrs.dk

Ansøgning og deadline

Send os en begrundet ansøgning med CV og kopi af dine eksamenspapirer.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 26.februar 2020 kl. 12:00

Vi modtager kun ansøgninger via linket på vores hjemmeside.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10. Tiltrædelse snarest muligt

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.