Kokkeliv

Hvordan er det at være kok i 2023? Er det mandsdomineret og benhårdt, eller er der også plads til kvinder med passion, drømme og kernefamilie?

Vi har bedt fire inspirerende kokke om at rette kameraet mod sig selv og vise os, hvordan deres liv ser ud lige nu. Se med, og få en smagsprøve på alt lige fra søpindsvin og kalvehjerne til ’food trips’ og fest i køkkenet.    

Se de fire afsnit, og læs mere om Natacha, Emilie, Dagmar og Mia Maja her:

Mød de fire kokke:

"JEG VIL SKABE EN MADREVOLUTION!"
Emilie, 28 år - tidligere ejer af Restaurant Medvind

"JEG VIL SKABE EN MADREVOLUTION!"

"JEG ELSKER AT KUNNE TAGE UD AT REJSE - OG TAGE MIT JOB MED MIG"
Natacha, 24 år - kok på Restaurant Maison

"JEG ELSKER AT KUNNE TAGE UD AT REJSE - OG TAGE MIT JOB MED MIG"

"DET BILLEDE, DER ER AF KOKKE - DET GIDER JEG IKKE VÆRE!"
Dagmar, 20 år - kokkeelev

"DET BILLEDE, DER ER AF KOKKE - DET GIDER JEG IKKE VÆRE!"

"JEG HAVDE DÅRLIG SAMVITTIGHED OVER AT VÆRE VÆK FRA BØRNENE - MEN IKKE LÆNGERE"
Mia-Maja, 33 år - i lære på Dragsholm Slot

"JEG HAVDE DÅRLIG SAMVITTIGHED OVER AT VÆRE VÆK FRA BØRNENE - MEN IKKE LÆNGERE"

HØR mere fra kokkene 

Podcasten er optaget på Grøn Madfestival 2023, hvor Dagmar, Emilie og Mia-Maja fra "Kokkeliv" samt Sine fortalte om, hvordan det er at være kok anno 2023.

Lyt til podcasten: 

Spørgsmål til kokkelivet?

Nedenfor kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte stilles til kokkeuddannelsen og livet som kok.

Du er også velkommen til at sende en mail direkte til Emilie eller Dagmar, hvis du har spørgsmål til uddannelse, branche eller andre aspekter af deres kokkeliv.

På kokkeuddannelsen er der studiestart fire gange årligt - næste gang 15. januar 2024.

Hvordan er kokkeuddannelsen opbygget?

Kokkeuddannelsen tager op til 4 år og en måned afhængigt af din alder og baggrund. 

Uddannelsen består af praktisk og teoretisk undervisning på skolen og en række lærepladsforløb. 

Grundforløb 1 og 2 

Grundforløb 1 (direkte fra folkeskolen) Gastronomi og værtskab: 
Du lærer om ernæring, gastronomi og bæredygtighed. Du kommer til at udvikle dine egne opskrifter, og du kommer ud og besøger branchen med dit hold. 

Lær mere om Grundforløb 1 i videoen

Grundforløb 2 (GF2) 
På grundforløb 2 begynder du som gastronomelev før du vælger specialet kok på hovedforløbet. Du får fag som fx: 

  • Råvarekendskab 
  • Innovation 
  • Sensorik 
  • Økologi og bæredygtighed 
  • Dansk og naturfag  

Lær mere om Grundforløb 2 Gastronom på EUD i videoen

Læreplads

For at starte på hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale (læreplads) med en virksomhed i Danmark eller udlandet. Det kan være en Michelin-restaurant, en kro, en kantine eller noget helt fjerde.

Vi hjælper dig med at finde læreplads i vores Lærepladscenter, hvor du også får hjælp til ansøgning og cv.

Hovedforløb 

Når du har færdiggjort grundforløb 2 og har fundet din læreplads, starter hovedforløbet. Det strækker sig over fire lærepladsperioder og tre skoleperioder. På skolen har du fag som: 

  • Ernæring og sundhed 
  • Grundtilberedninger 
  • Køkkenhygiejne 
  • Gæstebetjening og kommunikation 
  • Salg og marketing 

Bliv klogere på hovedforløbene i disse videoer:
Hovedforløb 1 - Hovedforløb 2 - Hovedforløb 3

Hvad er EUX Kok?

Hvis du vil være kok og samtidig have en studenterhue, kan du tage en EUX Kok på skolen.

Du får den praktiske undervisning i køkkenerne, samtidig med at du har gymnasiale fag. Det åbner op for at søge direkte ind på flere uddannelser fx. bioanalytiker, landskabsingeniør eller bachelor i Ernæring og sundhed. Alt efter hvilke valgfag du vælger, får du yderligere adgang til en række videregående uddannelser. Se alle dine muligheder på Adgangskortet.

En EUX Kok tager sammenlagt 4 år og 9 måneder, og du kommer også ud i lære undervejs. 

Hvis du kommer direkte fra folkeskolen, starter du på Grundforløb 1: Gastronomi og Værtskab EUX. Hvis det er mere end et år siden, du færdiggjorde 9. eller 10. klasse, starter du direkte på grundforløb 2. 

Læs mere om EUX Kok

Hvordan ser arbejdstiderne ud som kok?

Det klassiske kokkejob på en restaurant involverer aften- og weekendarbejde, men mange restauranter forsøger i dag at lægge vagtplaner, hvor der er plads til et liv ved siden af arbejdet.

Flere steder arbejder man efter en 3/4 model. Det vil sige, at man har lange vagter fra f.eks. kl. 11-23 tre dage om den ene uge og fire dage den næste uge.

Er du til en mere almindelig arbejdsdag med arbejdstider i dagtimerne, findes der andre veje, du kan gå med en kokkeuddannelse. Læs mere længere nede.

Kan man have børn som kvindelig kok?

Det kan man godt - og det er der masser af mennesker i branchen, der har. 

I afsnit tre af Kokkeliv kan du høre Mia-Majas tanker om livet som ambitiøs kok, der flere dage ad gangen bor og arbejder på en af landets toprestauranter, mens hun har to børn med sin mand.

Restaurantlivet er ikke et 8-16 job. Så er du ude efter et traditionelt familieliv, kan du arbejde som kantinekok, opskriftsudvikler, gastronomisk konsulent, underviser eller så meget andet.

Hvordan er kønsfordelingen i kokkebranchen?

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening ligger kønsfordelingen blandt kokke - fagligært og ufaglærte - på 65 procent mænd og 35 procent kvinder.

På Hotel- og Restaurantskolens gastronomuddannelser (kok og smørrebrød/cater) ser hhv. optaget af nye elever og antallet af svendeprøver sådan ud:

ELEVOPTAG
2018: 35% kvinder - 65% mænd
2019: 35% kvinder - 65% mænd
2020: 31% kvinder - 69% mænd
2021: 29% kvinder - 71% mænd
2022: 42% kvinder - 58% mænd
2023: 36% kvinder - 64% mænd

SVENDEPRØVER
2018: 24% kvinder - 76% mænd
2019: 22% kvinder - 78% mænd
2020: 25% kvinder - 75% mænd
2021: 20% kvinder - 80% mænd
2022: 16% kvinder - 84% mænd

Hvordan er arbejdsmiljøet i kokkebranchen?

Restaurationsbranchen byder på et intenst miljø med højt tempo og holdånd, som kan virke nærmest familieagtig. Men der har også været (og er stadig nogle steder) udfordringer med blandt andet en hård tone og andre arbejdsvilkår. Flere og flere restauranter arbejder dog på at forbedre arbejdsmiljøet.

Historierne, der disse år kommer frem, er udtryk for, at flere og flere af de unge medarbejdere siger fra, stiller krav og insisterer på, at der skal være plads til at være kvinde i restaurantkøkkenet. 

Hvordan kan du høre Emilie, Natacha, Dagmar og Mia-Maja fortælle om i de fire afsnit af Kokkeliv.

Er der alternativer til det klassiske kokkeliv?

Elsker du at arbejde med mad,  er der heldigvis mange forskellige karriereveje for udlærte kokke.

Kantinekok
Mange ender med at arbejde i kantiner, og der vokser flere og flere ambitiøse kantinekøkkener frem, hvor man sagtens kan udfolde sig kreativt og blive fagligt udfordret. På sigt kan man også blive kantineleder og arbejde mere organisatorisk med menuudvikling og -planlægning.

Opskriftsudvikler og gastronomisk konsulent
Du kan blive opskriftsudvikler til magasiner, kogebøger og madblogs eller blive gastronomisk udvikler og konsulent hos fødevareproducenter, butikker og virksomheder, der leverer måltidskasser.

Frokostrestauranter
På frokostrestauranter kan du arbejde uden for aftentimerne. Uddanner du dig til  Smørrebrød/cater er mulighederne mange inden for det område.

Underviser
Du kan arbejde som underviser på efterskoler med gastronomiske valg-og linjefag, højskoler, aftenskoler, erhvervsskoler eller alle mulige andre steder, hvor mennesker vil lære at lave mad.

Kan jeg efteruddanne mig som kok?

Der er mange muligheder for efteruddannelse, når du er færdigudlært. Fx. kan du uddanne dig til serviceøkonom, hvor du lærer at udvikle, planlægge og levere events og serviceydelser inden for turisme og madoplevelser.

Derudover tilbyder Hotel- og Restaurantskolen forskellige AMU-kurser inden for fx. gastronomi og bæredygtighed.

EUX Kok
Hvis du har en EUX Kok, hvor du både bliver student og kok, har du endnu flere muligheder. Med dit svendebrev kan du med din studenterhue kan du søge ind på en række videregående uddannelser, fx.:

  • Bioanalytiker
  • Fødevareteknologi
  • Laborant
  • Farmakonom

Alt efter hvilke valgfag du vælger, får du yderligere adgang til en række videregående uddannelser.

Udforsk mulighederne
Adgangskortet kan du selv danne dig et overblik over de muligheder, du har for at tage en erhvervsakademiuddannelse, professionsbachelor eller bachelor efter din kokkeuddannelse.

Smag på vores uddannelser

Vi er en skole med et væld af uddannelser. De skal duftes, mærkes, ses, høres.

Kom forbi til vores infoevents, prøv at være her en almindelig skoledag som "Elev for en dag" eller deltag i vores intro- og brobygningsforløb.

Se hvordan du kan opleve Hotel- og Restaurantskolen og mærke efter om en uddannelse hos os, er det rigtige for dig.

Oplev os

Smagsprøver Hotel- og Restaurantskolen.