Information til praktiksteder

Elever er en investering i fremtiden.

Som praktikplads er din virksomhed med til at sikre, at nye talenter og fagfolk fortsat kan skabe innovation og højt niveau i branchen og i din virksomhed.

Her på siden kan du finde information og regler for praktiksteder, herunder hvordan du bliver godkendt som praktiksted, og hvordan du finder en elev.

På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi hele tiden på at skabe en tæt forbindelse til vores samarbejdspartnere.

Det gælder både praktiksteder og vores samarbejdspartnere i forbindelse med undervisningsprojekter, udlandsophold og studieture, efteruddannelse, konkurrencer samt diverse brancherelaterede begivenheder.

Guides og regler for praktiksteder

Vores guides hjælper dig godt videre, uanset om du overvejer at tage en elev for første gang, eller om du allerede er godkendt som praktikvirksomhed:

Find en elev

På Hotel- og Restaurantskolen uddanner vi kokke, gastronomer med speciale i smørrebrød og catering, gastronomassistenter, ernæringsassistenter, ernæringshjælpere, receptionister, tjenere og elever på grundforløb som bager og konditor.

Du kan oprette et gratis stillingsopslag på vores jobbørs.

Send et stillingsopslag til job@hrs.dk. Vedlæg gerne et billede, som I ønsker skal sættes på opslaget på hjemmesiden.

Du er derudover velkommen til at kontakte en praktikpladskonsulent fra skolen, hvis du søger en elev, har spørgsmål, eller hvis der er noget, vi kan hjælpe med.

Vi arbejder for at skabe det bedste match mellem praktiksted og elev, så praktikopholdet bliver en succes for begge parter.