Ernæring, sundhed og hygiejne
Kurser i køkkenarbejde og sundhed - fra fødevarehygiejne til kostberegning og ernæringslære.
Vi har både korte kurser og længere efteruddannelser til dig, der arbejder som kok, ernæringsassistent, kostfagligt eneansvarlig eller noget helt fjerde.
Er du leder, kan vi også skræddersy kurser til præcis din virksomhed og til dine medarbejderes behov.
Se nærmere på vores udvalg, eller kontakt os for vejledning og et skræddersyet tilbud. Vi hjælper også med at søge støtte og lønkompensation, så du får efteruddannelse til en brøkdel af prisen.
KOMMENDE KURSER
Inspirerende kurser til lave priser - eller helt gratis. Delvist betalt af staten, og med mulighed for støtte og lønkompensation.
Vi hjælper dig
Kontakt os, og få hjælp til at finde eller skræddersy det rette kursus til dig eller din virksomhed.

Elsebeth Charlotte Christiansen
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til vores kursuskalender, til- og framelding samt fakturering.

Lene Vietz
M: lmv@hrs.dk T: 22464613
Kontakt mig omkring ønsker til nye kurser og samarbejder eller skræddersyede efteruddannelser inden for grøn bæredygtighed, Green Chef og Guest Experience samt udlejning og events.

Marie Haahr Jensen
M: mhj@hrs.dk T: 26708200
Kontakt mig omkring ønsker til nye kurser og samarbejder, skræddersyede kurser inden for ledelse, ESG og Guest Experince samt spørgsmål til efteruddannelserne Kellner og Naturvin.
Andre kurser i ernæring, sundhed og hygiejne
Vi udbyder flere kurser, som ikke er planlagt til afholdelse lige nu.
Se dem her, og kontakt os, hvis noget interesserer dig, eller hvis vi skal hjælpe med at skræddersy et kursus til din virksomhed.
Nyttig viden om AMU-kurser
I Danmark har vi et unikt efteruddannelsessystem med gode muligheder for opkvalificering.
Efteruddannelse styrker både den enkelte medarbejders kompetencer og fremtid samt virksomhedens samlede professionalisme.
Hvem er AMU-kurser for?
AMU står for ‘arbejdsmarkedsuddannelse’, og retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i private og offentlige virksomheder såvel som ledige og selvstændige erhvervsdrivende.
For at deltage i et AMU-kursus skal man have fast bopæl eller være beskæftiget i Danmark.
Kursisternes danskkundskaber skal være så gode, at de kan følge undervisningen på dansk. (Vi anbefaler Trin 3, niveau 4)
Tilmelding
Her fra siden linker vi direkte til tilmeldingen for hvert kursus på www.voksenuddannelse.dk Du logger på med en digital medarbejdersignatur, som kan bestilles på medarbejdersignatur.dk.
Når tilmeldingen er gennemført, modtager du en “kvittering” - gem den.
OBS: Husk tildeling af rettighederne ‘Ret til at administrere VEU kurser’ og ‘Ret til at ansøge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud’.
Hotel- og Restaurantskolen forbeholder sig ret til at aflyse et kursus, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning.
Indkaldelse til kursus finder sted senest to uger før kursusstart.
Forløb
Medmindre andet er angivet, er undervisningen på vores dagkurser mellem klokken 08:20 - 15:44.
Aftenkurserne undervises med 6,06 time pr. aften imellem kl. 16.00-22.10.
Kurserne varer typisk to, tre, fem eller ti dage i ét stræk eller som splitkurser med f.eks. én dag om ugen i fem uger.
Kursusbevis
Pr. 2. januar 2020 er der indlagt en prøve den sidste dag, på alle AMU-kurser. Nogle har skriftlige prøver, andre har ikke.
Der kan kun udstedes AMU-bevis til en deltager, der har bestået prøven. Hvis deltageren ikke består prøven, har deltageren ret til en omprøve.
Klager over forhold ved prøver skal indgives skriftligt og være begrundet, senest 10 hverdage efter bedømmelsen er modtaget.
For ledige
Er du ledig og vil deltage på et AMU-kursus, skal du være opmærksom på følgende:
Har du ret til 6-ugers jobrettet uddannelse, kan du tilmelde dig via mail til kursus@hrs.dk.
Her skal du oplyse, hvilke kurser du ønsker at deltage i samt personlige oplysninger. Vi fremsender de relevante blanketter til dig, som skal godkendes af henholdsvis din a-kasse og dit jobcenter, og jobcenteret skal dernæst sende betalingstilsagn til skolen.
Er du kontanthjælpsmodtager eller på revalidering, skal du via kommunen/jobcentret have lavet en uddannelsesplan og godkendt kurserne, du ønsker at deltage i.
Kommunen/jobcenteret skal dernæst sende betalingstilsagn til skolen.
Du er ikke optaget på kurset, før skolen har modtaget det godkendte betalingstilsagn fra jobcentret.
Pris
For beskæftigede er deltagerbetalingen fastsat i Undervisningsministeriets takstkatalog. Beløbet for 2025 ligger på 214 kr. pr. dag afhængig af kursustype.
Er du i tvivl om noget ift. priser, er du velkommen til at kontakte skolens kursusafdeling for mere info.
Pris for deltagere med videregående uddannelse
Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, skal man betale fuld pris for kurset.
Tillægspris
På nogle af kurserne kan der være tillægspriser i forbindelse med særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform. Det fremgår under beskrivelsen af det enkelte kursus på www.voksenuddannelse.dk.
Pris ved udeblivelse
Ved udeblivelse på første kursusdag eller ved framelding senere end seks hverdage før første kursusdag, må skolen opkræve en afgift.
Under visse omstændigheder kan arbejdsgiveren fritages for at betale afgiften.
Godtgørelse og tilskud
VEU-godtgørelse
Satsen for VEU-godtgørelse svarer til 100 procent af den højeste dagpengesats. Du kan se de aktuelle dagpengesatser på bl.a. 3F's hjemmeside.
På www.voksenuddannelse.dk kan virksomheden søge VEU-godtgørelse til medarbejdernes AMU-kurser.
Det er også muligt at søge befordringstilskud i den samme ansøgningsblanket. Få intro til VEU-godtgørelse på uddannelsesguiden.dk eller på veug.dk, hvis du vil dybere i detaljen.
Kursister, der er berettigede til VEU-godtgørelse:
– Beskæftigede lønmodtagere.
– Selvstændige erhvervsdrivende.
Kursister, der ikke er berettigede til VEU-godtgørelse:
– Personer i skånejob med løntilskud.
– Personer under uddannelse eller i praktik.
– Kontanthjælpsmodtagere/personer under revalidering.
– Personer med en videregående uddannelse.
-Forsikrede ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Tilskud fra kompetencefonde
Virksomheder har fra 1. januar 2009 fået mulighed for at søge tilskud til ansattes selvvalgte kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde.
Det er virksomheden eller medarbejderen, der søger om tilskuddet. Der kan søges tilskud, hvis man indbetaler til Hotel- , Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond.
Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i ni måneder.
Ansøgningsskema og nærmere information kan findes på www.kompetencefonde.dk
Hjælpemidler og støttemuligheder
Har du udfordringer med at læse og skrive, eller har du på anden vis brug for særlige hjælpemidler eller støtte for at kunne gennemføre et AMU-kursus? Så skriv til studievejledning@hrs.dk så snart, du har tilmeldt dig kurset. Derefter tager vores Studievejledning kontakt til dig hurtigst muligt.
Kost og logi
Du skal selv booke et værelse på det hotel, hvor du vil bo.
Der afregnes tilskud til kost og logi pr. dag på maks. kr. 550,00.
For at søge om tilskud til kost og logi, skal du gå ind på SDBF's hjemmeside www.sdbf.dk og vælge Hotel- og Restaurantskolen. Herefter logge ind med eget MitID, og herfra følge vejledningen, for at udfylde den elektroniske blanket.
Der udbetales kun tilskud til kost og logi ved vedhæftning af gyldig dokumentation i form af boner, regninger eller kvitteringer, hvor dato og købssted skal fremgå. Der ydes kun tilskud til kosten i forbindelse med logi.
Er du ledig skal både kursus, kost og logi søges gennem jobcenteret, der skal godkende og udbetale beløbet.
Uniformer
Når du som kursist har undervisning i køkkener, skal du have en uniform på, som er godkendt til køkkenarbejde. Du har valget mellem at medbringe din egen uniform eller låne en af skolen.
Mad på skolen
Der er et stort udvalg af spisemuligheder på skolen.
- Restauranten, hvor vores egne kokkeelever forbereder menuen, og tjenerelever serverer den for elever og medarbejdere.
- Spisehuset, hvor kantinen serverer grøn bistromad til hverdagspriser.
- Kaffebaren, hvor du kan købe sandwiches, kaffe, salater og frugt.
- Madboderne, her er du heldig at smage mad, andre elever har lavet. Det kan være alt fra tacos, sushi, brød, is og kage.
Røgfri skoletid
Hotel- og Restaurantskolen har røgfri skoletid for alle, der har sin gang på skolen.
Det betyder, at man ikke må ryge i skoletiden mellem kl. 8-16 hverken på eller uden for skolens område samt til sociale sammenkomster som fredagsbar, fest og lignende uden for dette tidsrum. Forbuddet gælder for alle tobaksvarer herunder cigaretter, e-cigaretter og snus.
Få nyt direkte i indbakken
Bliv ekspert i ernæring, sundhed og hygiejne med målrettede kurser
Tilmeld dig eller din virksomhed et af vores AMU-kurser i ernæring, sundhed og hygiejne.
Hotel- og Restaurantskolen i København er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme. Vi tilbyder et bredt udvalg af AMU-kurser i ernæring, sundhed og hygiejne skræddersyet til folk, der arbejder med mad i storkøkkener, institutioner, sygehuse, plejehjem, skoler og lignende. Vores kurser er ideelle for dem, der har brug for viden om fx kostberegning, ernæringsindhold og god hygiejne i deres daglige køkkenarbejde.
Hvorfor vælge vores kurser?
- Ernæring og sundhed i fokus: Vores kurser er designet til at forbedre dine færdigheder inden for fx kostrådene, kostberegning, diæter og mad til patienter. Vi sikrer, at du får den nødvendige viden til at lave mad, der ikke kun smager godt, men også er sund og nærende. Det kunne fx være til institutioner, sygehuse eller plejehjem, hvor ernæring spiller en afgørende rolle i børn, patienter og beboeres helbred og velvære.
- Erfarne undervisere: Lær fra nogle af landets skarpeste undervisere med omfattende erfaring fra branchen. Vores undervisere har baggrund fra både restauranter og storkøkkener, hvilket giver dem en unik indsigt i de udfordringer og krav, du møder i dit daglige arbejde.
- Gode faciliteter: Vores moderne faciliteter i København giver dig de bedste rammer for læring og udvikling og gør det muligt at tilpasse undervisningen til den virkelighed, du møder ude i dit arbejdsliv. Vi har køkkener og undervisningslokaler, der er udstyret med det nyeste udstyr og teknologi, så du kan få hands-on erfaring med de værktøjer, du vil bruge i dit arbejde.
- Skræddersyede kurser: Vi tilbyder fleksible kursusløsninger, der kan tilpasses præcis efter dine behov. Uanset om du har brug for et kort kursus eller et længere forløb inden for et eller flere fagområder, kan vi skræddersy et kursus, der passer til dig og din arbejdsplads.
- Stærkt netværk: Vores tætte samarbejde med branchen sikrer, at vi altid er opdateret med de nyeste tendenser og behov inden for ernæring, sundhed og hygiejne. Vi har fingeren på pulsen og kan derfor tilbyde kurser, der er relevante og aktuelle.
Vores kurser fokuserer på uddannelse og opkvalificering inden for ernæring, sundhed og hygiejne. Vi tilbyder AMU-kurser, der er designet til at forbedre dine færdigheder inden for kostråd, kostberegning, diæter, hygiejne for fødevarehåndtering, emballage og mærkning, hygiejnefokuseret servering og service samt førstehjælp på jobbet.
Uanset om du arbejder i en restaurant, et storkøkken, en kantine, et plejehjem eller en institution, har vi kurser, der kan støtte din professionelle udvikling. Vores kurser dækker også specialiserede områder som hygiejnefokuseret servering og service, hvilket er essentielt for at sikre, at maden serveres under de bedste forhold og lever op til alle krav fra levnedsmiddelkontrollen.
Tilmeld dig i dag
Tag det næste skridt i din karriere og bliv ekspert i ernæring, sundhed og hygiejne. Tilmeld dig et af vores AMU-kurser på Hotel- og Restaurantskolen, eller kontakt vores kursusafdeling for mere information eller for at skræddersy et kursus, der passer præcis til dine behov. Vi hjælper vores kursusdeltagere med at lave mad, der er både sund, nærende og velsmagende, og sikrer, at der er styr på både ernæring og hygiejne i køkkenet og på tallerkenen. Gennem vores kurser får du den nødvendige viden og de praktiske færdigheder til at skabe gode madoplevelser, der lever op til de højeste standarder inden for ernæring og hygiejne.