Bliv bager/konditor
Sæt dit eget præg på et populært fag, der vækker smagfuld begejstring.
På bager/konditor-uddannelsen lærer du det klassiske bagerhåndværk til fingerspidserne. Top klasse croissanter, lagkager og chokolader. Men du er også opdateret på de nyeste trends.
Luftigt surdejsbrød med den perfekte krumme, smukke kager med avancerede mousser og japanske cheese cakes. Udover din opdaterede viden, er der også plads til, at du selv eksperimenterer og finder på dine helt egne kreationer, som du imponerer dine holdkammerater og familie med.
Du er samtidig et af de mest populære mennesker på skolen, når du og dit hold sælger ud af jeres bagværk fredag eftermiddag, og resten af skolen flokkes for at smage på dine velsmagende og dekorative påfund.
Som udlært bager/konditor kan du gå i mange retninger, og der er brug for nytænkende bager/konditorer, der kan sit kram. Du finder typisk job i et bageri eller konditori - eller starter dit helt eget. Mange søger også mod caféer, kantiner, supermarkeder eller de store bagerier. Og så er arbejdstiderne oftest fornuftige i forhold til familie og fritid.
På Hotel- og Restaurantskolen kan du tage det første halve år, grundforløb 2. Derefter skal du i lære. Hovedforløbets skoleophold skal du tage i Ringsted.
Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne
Om uddannelsen
På uddannelsen som bager/konditor er der studiestart 13. januar og 4. august 2025 – se flere datoer på optagelse.dk
Optagelse
På optagelse.dk kan du se datoer for, hvornår du kan starte på vores uddannelser.
Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller støder på problemer. Du kan ringe til 3386 2200 og blive viderestillet. Du kan også kontakte en af vores studievejledere på studievejledning@hrs.dk
Du kan også se vores video-guide til, hvordan du søger om optagelse på grundforløb 2.
Adgangskrav
Adgang fra 9. eller 10. klasse
Hvis du har færdiggjort 9. eller 10. klasse inden for det sidste år, starter du på grundforløb 1 (G1).
Hvis det er mere end et år siden, starter du på grundforløb 2 (G2).
Hvis du er over 25 år gammel, starter du på en erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
Adgangskrav til grundforløb 1
For at starte på grundforløb 1, skal du:
- være vurderet uddannelsesparat
- bestå folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse
- have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse eller ved 10. klasseprøverne
- have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik enten ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse (skriftlig) eller ved 10. klaseprøverne (skriftlig og mundtlig)
- senest 1. marts sende din ansøgning via optagelse.dk
Opfylder du ikke adgangskravene?
Løbet er heldigvis ikke kørt. Du kan komme til optagelsesprøve og en samtale, hvor vi så kan vurdere, om du kan blive optaget. Tag fat i vores studievejledning, hvis du er i tvivl.
Har du allerede en uddannelsesaftale?
En uddannelsesaftale er en skriftlig kontrakt mellem elev og arbejdsgiver, der sikrer, at du som elev får den rette oplæring under dit lærepladsforløb. Hvis du fra start har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du muligvis adgangskravene til grundforløb 1 og grundforløb 2. Kontakt vores Lærepladscenter for mere information.
Varighed og forløb
Bager/konditor-uddannelsen tager op til 3 år og 7 måneder afhængigt af din alder og baggrund. Grundforløbet tager du på Hotel- og Restaurantskolen, og hovedforløbet foregår på ZBC i Ringsted.
Grundforløb 1 og Grundforløb 2
Grundforløb 1 (G1): Gastronomi og værtskab
Hvis du starter på grundforløb 1, starter du på fagretningen Gastronomi og værtskab: Du lærer det grundlæggende om ernæring, gastronomi og bæredygtighed. Du kommer til at udvikle dine egne opskrifter, og du kommer ud og besøger branchen med dit hold.
Lær mere om Grundforløb 1 på EUD i videoen her.
Grundforløb 2 (G2)
På grundforløb 2 begynder du som elev på uddannelsen som bager/konditor. Du lærer blandt andet om:
- Grundteknikker og udstyr
- Alverdens brød
- Klassiske kager
- Udvikling af egne kreative opskrifter
Lær mere om Grundforløb 2 på bager/konditor-uddannelsen i videoen her
Se den lokale undervisningsplan for grundforløb 2 bager/konditor her
Hovedforløbet
Uddannelsens hovedforløb veksler mellem længere perioder på lærepladsen og korte ophold på skole.
Når du har taget grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen og har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed og har været i din første oplæringsperioder der, skal du tage skoleperioderne i dit hovedforløb på ZBC. Læs mere om hovedforløbet på ZBC.
Læreplads
Efter de 20 uger som grundforløbet tager, skal du have en uddannelsesaftale med en læreplads for at fortsætte på hovedforløbet.
I løbet af de 20 uger hjælper vi dig med at finde ud af, hvilken læreplads der giver mening for dig. Vi giver dig værktøjer til at skrive en god ansøgning, og vi hjælper dig med at tage kontakt til det sted, du ønsker at komme i lære hos.
Undervejs er der en kontaktlærer tilknyttet, og lærepladscenteret er altid klar til at hjælpe dig.
Vil du besøge os?
På Hotel- og Restaurantskolen lever maden, gastronomien og værtskabet både i vores undervisningslokaler, værksteder og spisesteder. Det er værd at opleve, når du overvejer at starte på bager/konditoruddannelsen.
Derfor inviterer vi dig gerne ind forbi skolen, så du kan opleve stemningen og mærke efter om en uddannelse hos os, er det rigtige for dig.
Du kan blive elev for en dag, hvor du deltager i undervisningen og oplever studiemiljøet. Du kan også komme forbi til vores infoevents, hvor du kan se vores bagerkøkken, spisesteder og snakke med elever og lærere. Eller deltage i vores infomiddage, hvor du bogstaveligt smager på vores skoles uddannelser.
Fremtidsmuligheder
Når du er udlært bager/konditor, er det kun din fantasi, der sætter grænsen for, hvad du kan arbejde med. Du kan arbejde i et bageri, starte dit eget sted, tage til udlandet med dit svendebrev eller læse videre.
Du kan for eksempel videreuddanne dig til procesteknolog eller serviceøkonom - se hvilke uddannelser du kan søge ind på på Adgangskortet
Det der har inspireret mig ved faget er, at man kan komme ud og opleve verden med min uddannelse. Jeg vil selv til udlandet og lære en masse teknikker og traditioner.
studenterforløb til Bager/konditor, 12 uger
Står du tilbage efter gymnasiet og savner at arbejde med hænderne, og drømmer du om at lave smukke velsmagende kager eller de lækreste surdejsbrød? Så kan du tage vores studenterforløb som bager/konditor.
Du får fuld SU uden at bruge nogle af dine klip til videregående uddannelser, og efterfølgende står du godt stillet til at tage et uddannelsesvalg.
På studenterforløbet kan du tage grundforløb 2 på forkortet tid (15 uger), lige som du kan få merit i naturfag. Der er opstart på studenterforløbet i februar og september - se datoer på optagelse.dk
Livet på skolen
Som bager/konditor-elev på Hotel- og Restaurantskolen oplever du, hvor meget liv og gastronomi her er. I køkkenerne knokler kokkeeleverne med gastronomi om side med vores smørrebrød/cater-elever, der mestrer det klassiske håndværk med plads til nye innovationer. Derudover har vi et gastro lab, hvor vi fermenterer på livet løs.
I byhaven dyrker vi økologiske krydderurter, grøntsager, frugt og svampe til undervisningen, og vores bybier producerer vores egen honning.
I auditoriet møder du kendte gæstelærere, der supplerer med gastronomiske indspark fra branchen.
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, så kontakt os
Kontakt studievejledningen
Er du klar til at tilmelde dig?
Du tilmelder dig via optagelse.dk ved at klikke på knappen neden for. I tvivl om hvordan du gør? Se vores videoguide til optagelse.dk.
Hold dig opdateret
Tilmeld dig nyhedsbrevet, så du er sikker på at få invitationer til events og infodage, nyheder om aktiviteter på skolen og information om uddannelser.