EUX Tjener

Check ind i en verden af elegance, gastronomi og værtsskab

Hotel- og restaurationsbranchen udvikler sig hele tiden, og Danmark er blevet et samlingspunkt for nogle af verdens bedste restauranter. Det betyder, at der er et stigende behov for uddannede tjenere, der kan deres håndværk til fingerspidserne. Du bliver tjeneren, der kan rådgive om vine, uddybe og forklare gastronomien bag menukortet og yde værtsskab på elegant vis.

Vores tjeneruddannelse kan tage dig til restauranten rundt om hjørnet, til en Michelin-restaurant eller til det store udland.

Ekspert og menneskekender med en studenterhue på hovedet

Fordelen ved at tage en EUX Tjener er, at du får et ekstra lag oven på dine praktiske kompetencer. Det skaber en masse nye muligheder for dine fremtidige uddannelsesmuligheder og karriereveje. Det er oplagt at blive leder eller eksempelvis sommelier, da du bliver god til at arbejde med mennesker og får papir på, at du kan dit kram.

Du kan hoppe direkte ud i tjenerarbejdet, eller du kan læse videre. Du kan for eksempel blive:

  • Restaurant Manager
  • Food and Beverage Manager
  • Sommelier eller vinindkøber
  • Politibetjent
  • Serviceøkonom
  • Event Manager
  • Hoteldirektør
  • Purser eller steward inden for luftfart

Praktiske og teoretiske fag går hånd i hånd

Udover alle de forskellige erhvervsfaglige fag, får du også en del teoretiske fag på gymnasialt A-, B- og C-niveau.

C-niveau-fag på Grundforløb 1:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

C-niveau-fag på Grundforløb 2:

  • Matematik C
  • Fysik C
  • Kemi C

På hovedforløbet får du følgende fag og niveauer:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B
  • Kemi B
  • Teknikfag B (nyt fag på hovedforløbet)

Derudover kan du vælge mellem følgende valgfag:

  • Matematik på A-niveau
  • Engelsk på A-niveau
  • Erhvervsøkonomi på C-niveau
  • Organisation på C-niveau

Uddannelsens opbygning