Forskellige grøntsager i en skål på Hotel- og Restaurantskolen.

Kurser i ernæring og sundhed

Find dit kursus her

KURSER VI UDBYDER

Kontakt os, hvis du er interesseret i, at vi opretter et hold

Nyttig viden

Hverdagen på Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen summer af liv. Vi er mange hundrede elever og medarbejdere på forskellige uddannelser. 

Mad på skolen 

Der er et stort udvalg af spisemuligheder på skolen.  

  • Restauranten, hvor kokkeelever forbereder menuen og tjenerelever serverer den. 
  • Spisehuset, hvor kantinen serverer grøn bistromad til hverdagspriser.
  • Kaffebaren, hvor du kan købe sandwiches, kaffe, salater og frugt.
  • Madboderne, hvor du kan smage mad, andre elever har fremstillet. Det kan være alt fra tacos, sushi, brød, is og kage. 

Læs om vores spisesteder

Røgfri skole 

Hotel- og Restaurantskolen har røgfri skoletid for elever, medarbejdere og andre, der har sin gang på skolen. 

Det betyder, at du ikke må ryge i skoletiden mellem kl. 8-16, hverken på eller uden for skolens område samt til sociale sammenkomster som fredagsbar, fest og lignende udenfor dette tidsrum. Forbuddet gælder for alle tobaksvarer herunder cigaretter, e-cigaretter og snus. 

Støtte til elever 

Alle skal have en tryg tid på skolen, og vi hjælper vores elever på mange områder.  

Hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål, kan skrive til os på mail sps@hrs.dk 

Elevråd 

Hotel- og Restaurantskolen har et elevråd, der arbejder for elevernes interesserer og repræsenterer eleverne i skolens bestyrelse. Elevrådet arbejder på at styrke sammenhold og skabe et godt studiemiljø. 

Læs mere om elevdemokrati

Praktisk info

Ungdomskort – rabat på transport 

Ungdomskort er et personligt periodekort, der giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl. Derudover kan du køre med offentlig transport i hele dit eget takstområde – bor du for eksempel i København, kan du køre frit i hele Hovedstadsområdet. Læs mere og opret dit kort på: www.ungdomskort.dk 

Hvis du har spørgsmål angående Ungdomskort, kan du kontakte elevadministrationen

Skolehjem 

Et skolehjem er et bofællesskab, du kan bo på, mens du går på en erhvervsskole, hvis du har mere end 5 kvarters transporttid med offentlig transport mellem dit hjem og Hotel- og Restaurantskolen. 

Hvis det er relevant for dig, kan du kontakte elevadministrationen. Så kan de hjælpe dig med at booke en plads på skolehjemmet i Valby/Bispebjerg.  

Uniform 

På flere af vores uddannelser skal du have undervisning i køkkener. Der skal alle bære en uniform, der er godkendt til fødevareproduktion. Du kan låne en uniform eller købe din egen. Læs mere om uniformer her.

Kontakt

Ring eller skriv til os 

Hvis du har brug for hjælp, er du meget velkommen til at tage fat i os.  

Du kan ringe til 3386 2200 og blive omstillet til den afdeling, du gerne vil snakke med.  

Du kan også skrive direkte til den afdeling, der kan hjælpe dig: 

Studievejledning: studievejledning@hrs.dk 

Elevadministration: elevadministrationen@hrs.dk 

Lærepladscenter: lcenter@hrs.dk 

Hvis du leder efter en specifik medarbejder, kan du på vores medarbejderside se, hvem der arbejder i de forskellige afdelinger.  

SU og løn

På den første del af uddannelsen på skolen, grundforløbet, får du SU. Da SU på erhvervsuddannelser tæller som ungdomsuddannelser, vil de klip, du bruger på erhvervsuddannelser, ikke gå udover et eventuelt senere SU-klippekort til videregående uddannelser.

Hvis du har spørgsmål om SU, kan du kontakte elevadministrationen

Elevløn

Når du kommer i lære, får du elevløn. Den begynder på 12.995 (marts 22) og stiger til 18.263 kr.

Hvis du er over 25 år kan du få voksenelevløn, som slutter på 21.527 kr.