Stort elevoptag i august
Hotel- og Restaurantskolen har budt mange flere elever velkommen end i de senere år. Skolen fastholder et stigende elevtal siden 2019, hvor en ny strategi satte mål for udvikling af skolen og vækst i elevtallet.
Skab magiske oplevelser med mad, vin og værtskab i centrum - og oplev verden undervejs! Læs mere om vores grundforløb Vin & værtskab.
Hotel- og Restaurantskolen har budt mange flere elever velkommen end i de senere år. Skolen fastholder et stigende elevtal siden 2019, hvor en ny strategi satte mål for udvikling af skolen og vækst i elevtallet.
436 elever startede i august på Hotel- og Restaurantskolens grundforløb og 10. klasse. Det er syv procent flere end i 2022 og 32 procent flere end i 2019, hvor skolens elevtal så mest dystre ud. I de fem forudgående år oplevede skolen nemlig, i lighed med andre erhvervsskoler, et drastisk fald i elevtallet, efter erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft i 2015.
”Alle har tabt elever, men i madens fag tabte vi flere elever end andre uddannelser. Nu oplever vores skole vækst, både ved det store elevoptag i januar og nu i august har vi oplevet markant fremgang. Så nu tør jeg godt sige, at kurven er knækket, siger direktør på skolen, Anne-Birgitte Agger.
I corona-årene 2020 og 2021 gik elevtallet både meget op og ned igen, så de er svære at konkludere på. Men med fremgang i både og 2023 mener direktøren, at fremgangen har bidt sig fast. For de større grundforløbshold vil også give større hold på uddannelsernes hovedforløb. Samlet giver det en fremgang på 17 procent på skolens årselevtal.
Optag af elever på grundforløb 1 eud/eux og i 10. klasse:
Optag af elever på grundforløb 2:
Og det er gode nyheder for hotel- og restaurationsbranchen, for den har virkelig brug for elever.
”Det er også godt for skolen, for det har været svært at drive en skole med den økonomiske ramme, vi har haft til rådighed med faldende elever og taxametertilskud. Men først og fremmest er det godt for de unge selv. Vi har brugt fire år på at gøre skolen til et bedre sted. Derfor er det rart, at vores bestræbelser ser ud at virke,” siger Anne-Birgitte Agger.
Også blandt eleverne har de positive vinde bredt sig ifølge Barbara Juul Hansen, der er medlem af skolens bestyrelse som elevrådsrepræsentant.
”Der er kommet mere positivt fokus på erhvervsuddannelser i samfundet i det hele taget, og det har sikkert haft en betydning. Samtidig har branchen arbejdet med vilkår som arbejdstider og løn, hvilket har fremmet lysten til at gå ind i den. Jeg tror også, skolens fokus på det sociale miljø betyder noget. På sociale medier kan man som kommende elev se, at det er en skole, hvor man kan gå til fester, fredagsbar, lave lektier sammen og andre sociale ting efter skole, og det betyder rigtig meget, hvis man skal fravælge gymnasiet, fortæller Barbara Juul Hansen.
Direktøren glæder sig over, at fortællingen blandt eleverne om uddannelserne og skolen er mere positiv end tidligere, men hun vil omvendt ikke hvile på laurbærrene:
”Vi bilder os ind, at vi gør en masse rigtige ting med mere sanselige rum, mere praksisnær undervisning i værksteder og mere socialt miljø på skolen, men vi er ikke i mål. Vi skal arbejde med at fastholde eleverne og lave bedre undervisning. Vi har brug for at lave en bedre værkstedsskole, men det kræver bedre faciliteter, end dem vi har i dag, siger Anne-Birgitte Agger, der glæder sig til, at regeringen fra 2024 vil give erhvervsskolerne flere ressourcer.