Hvorfor ta’ en erhvervsuddannelse?

Hvorfor ta’ en erhvervsuddannelse?

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddanelse, der veksler mellem almindelig undervisning og perioder med praktik. Du får elevløn under hele uddannelsen – både mens du modtager undervisning på erhvervsskolen, og mens du er i praktik. Se alle vores erhvervsuddannelser i København her – også til dig over 25 år.

Den direkte vej til job – med mulighed for videreuddannelse

Med en erhvervsuddannelse (eller en EUD, som den også kaldes) kommer du hurtigt ud i erhvervslivet og gør en forskel. Du får vigtig livserfaring fra mange arbejdsmiljøer, et professionelt netværk og du lærer at samarbejde og dele ansvaret med andre. Hvis du drømmer om at videreuddanne eller specialisere dig efter erhvervsuddannelsen, er det også muligt.

Se en kort præsentation af erhvervsuddannelserne i Danmark her, lavet af UddannelsesGuiden og Copenhagen Skills:

Her kan se du få et hurtigt kig ind i nogle af Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser:

Kom tidligt i rigtigt arbejde

Med en erhvervsuddannelse (EUD) har du tidligt i livet sikret dig mulighed for en fast levevej: Du får pay off i form af et reelt lønnet job inden for få års uddannelse – i modsætning til gymnasiet, hvor du bagefter skal afslutte en videregående uddannelse for at kunne arbejde som færdiguddannet.

Læs videre, hvis du får nye drømme

Karrierevejene er mange i dag. Når du tager din erhvervsuddannelse på vores erhvervsskole i København, har du stadig en vifte af muligheder for at udvide horisonten og karrierevejen med videreuddannelse eller specialisering efter personlig interesse.

Rejs verden rundt med dine evner

Vil du til udlandet, står du også stærkt som faglært fra en erhvervsuddannelse. Overalt i verden er der brug for folk som dig med viden og praktisk erfaringen inden for gastronomi, service, sundhed og ernæring.

En erhvervsuddannelse er kort sagt meget mere end godt håndværk. Det er almen dannelse, livsduelighed og robusthed, kreativ tænkning, kloge løsninger, disciplin og stærkt samarbejde. Det er kendskab til mennesker, materialer og oplevelserne midt i mellem, som den dygtige faglærte skaber.