EUX Receptionist

Bliv klog på service, sprog, salg og kommunikation samtidig med du tager en studentereksamen

Brænder du for service, gæstebetjening, sprog, salg og kommunikation? Synes du, at det kunne være spændende at arbejde inden for turisme og hotel, konferencer og events – måske med en international vinkel? Eller kunne du bare godt tænke dig at dygtiggøre dig inden for et servicefag, hvor du får en masse med i baggagen, som du vil kunne bruge i rigtig mange jobs og uddannelser fremadrettet?

Uddannelsen henvender sig både til dig, som gerne vil direkte ud og arbejde som receptionist efter endt uddannelse, men også til dig, som gerne vil læse videre med det samme eller på et senere tidspunkt – fx:

  • Serviceøkonom
  • International Hospitality Management
  • Front Desk Manager
  • Event Manager
  • En kandidat i turisme
  • Business Administration and Service Management
  • Markedsføringsøkonom
  • Hoteldirektør
  • Politibetjent

Uddannelsen åbner døre til en lang række forskellige videregående uddannelser – også dem der ikke nødvendigvis har noget med service, hotel og turisme at gøre.

Fagene på EUX Receptionist

Udover alle de forskellige erhvervsfaglige fag, får du også en del teoretiske fag på gymnasialt A-, B- og C-niveau, som giver adgang til en lang række uddannelser senere hen. De fag der arbejdes ekstra med, er nøje udvalgt for at give dig de bedst mulige vilkår for optag på en relevant videregående uddannelse inden for fx fødevarer, kost, ernæring, sundhed, medicin, ledelse samt hotel, restaurant og turisme.

C-niveau-fagene på Grundforløb 1 er:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

C-niveau-fagene på Grundforløb 2 er:

  • Matematik C
  • Fysik C
  • Kemi C

Hovedforløbene løfter niveau i alle fag (på nær samfundsfag) til:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B
  • Kemi B
  • Teknikfag B (nyt fag på hovedforløbet)

Desuden kan du vælge et valgfag på C-niveau og et løft af niveau i et andet fag:

  • Matematik på A-niveau
  • Engelsk på A-niveau
  • Erhvervsøkonomi på C-niveau
  • Organisation på C-niveau

Uddannelsens opbygning