Foto fra 'Den bitre smag af Michelin' på TV2
I disse dage sætter flere medier fokus på arbejdsmiljøet på restauranter i København. Det er desværre ikke nogen nyhed, at restaurationsbranchen har problemer med arbejdsmiljøet og en dårlig kultur. Det gælder langt fra alle steder, men ikke desto mindre ser vi med stor alvor på problematikken.
”Ingen – elever eller andre medarbejdere – i vores branche bør udsættes for et usundt arbejdsmiljø eller en kultur, som fører til stress eller andre psykiske eller fysiske gener,” siger direktør Anne-Birgitte Agger.
Det er arbejdsgiverne, der har ansvaret for arbejdsmiljøet på lærepladserne. Så hvis eleverne oplever urimeligheder i deres læretid, og deres arbejdsgiver ikke påtager sig ansvaret, opfordrer direktøren dem til at række ud til enten deres fagforening, de faglige udvalg eller Arbejdstilsynet.
Hvis de vil skifte læreplads, står Lærepladscenteret på skolen klar til at vejlede og hjælpe med at finde et andet match.
Selvom skolen ikke har nogen indflydelse på, hvad der sker på arbejdspladserne, besluttede skolens ledelse og samarbejdsudvalg for flere år siden at gå forrest i at skabe en kultur, der gør op med en hård tone og omgangsform på skolen. At skabe en skole uden krænkelser og en kultur, der bygger på respekt og ordentlighed er en forandring, der kræver gentagende og stor opmærksomhed.
”Vi forholder os kritisk til kulturen på skolen, har fokus på hvordan vi underviser i arbejdsmiljø og forsøger at skabe rum, hvor eleverne drøfter rettigheder, grænser og prøver at ruste dem så godt som muligt til at komme ud i branchen ved at lære dem ikke bare at sige ja tak, men også at sige nej tak, når det er nødvendigt, siger direktøren og påpeger, at det tager tid at skabe en ny kultur og kræver, at værdier og tale omsættes til nye handlinger.
Hvis eleverne oplever overskridelser af deres grænser på skolen, har skolen procedurer for, hvad eleverne skal gøre.
I det hele taget er det vigtigt at lytte til de unge, fordi skolens elever kan bistå skole og branche med at skabe nye tider, påpeger Anne-Birgitte Agger.
“Som med Metoo eller andre eksempler, hvor der er skabt grundlag for ny kultur og nye normer, er det vigtigt, at de ansvarlige giver sig tid til at lytte på det, de unge fortæller os. Vi - brancheorganisationer, virksomheder og skole - skal høre på dem, der begynder at tale frit.”
Når det handler om branchen, er Anne-Birgitte Agger optimistisk, trods de historier om dårligt arbejdsmiljø, som indimellem rammer forsiderne.
”Jeg håber virkelig, at vi sammen finder en måde at drive virksomhed på i den her branche, som gør det muligt at være menneske, få børn og holde ud at arbejde som kok eller tjener i en længere årrække og ikke bare indtil man er i 30’erne. Ellers tror jeg, at vi taber de kommende generationer, som jo ellers er dem, der skal viderebringe gastronomien og værtskabet. De unge ønsker ikke arbejde under vilkår, som tidligere generationer har accepteret, siger hun med henvisning til skolens branchespeeddating-arrangementer.
Her kan grundforløbselever møde - og blive matchet med kommende arbejdsgivere. Og de unge er i stigende grad begyndt at efterspørge et ordentlig arbejdsmiljø på deres lærepladser. Hvilket mange arbejdsgiverne har fundet ud af, og derfor også sælger sig på for at tiltrække ny arbejdskraft.
”Jeg bilder mig ind, at man godt kan være sindssygt ambitiøs og samtidig opføre sig ordentligt. Der findes 18.000 restauranter i landet, hvoraf en stor andel ligger i København. Derfor tror jeg også, man skal passe på med at sige, at alle kræver det urimelige, siger skoledirektøren.
Hun vil være ked af det på eleverne vegne, hvis de i fremtiden ikke har mulighed for at komme i lære på Michelin- og andre fine dining-restauranter i en by, der er en af verdens gastronomiske metropoler.
