Brød af gårsdagens brød

Har du en rest gammelt brød liggende, som du ikke får spist? Så forvandl den til et friskt og lækkert nyt brød, og reducér dit madspild. Det er ren win-win!

Ingredienser

  • 300 g gammelt brød, rugbrød, fuldkornsbrød o.lign
  • 3 dl vand
  • 10 g gær
  • 10 g salt
  • 600 g mel alt efter hvad man har.

Sådan gør du

  1. Skær eller smuldr brødet i mindre stykker, dæk brødet med vand. Lad det ligge i blød på køl et par timer.
  2. Kør roligt ingredienser, bortset fra salt, sammen i 1 min. Forsæt på 20% hastighed i 3min. og herefter ved 80% hastighed i 6-7 min., tilsæt salt og kør yderligere 1 min. ved lav hastighed.
  3. Lad dejen hæve til dækket i ca. 24 timer.
  4. Vælt dejen ud på et melet bord og strø dejen med mel, eks. durum- eller rugmel.
  5. Prik dejen ud i brød eller boller.
  6. Bages ved 225 grader i ca. 12-15 min eller til en kernetemperatur på 98 grader.

Tip

Hvis din ovn kan give et dampust, så giv 2 x damppust i starten af bagningen.