Fuldkorn og forårsforhåbninger: Emmerotto – en sund korngrød

Fuldkorn: Det er et vidunder – intet mindre!

Sådan lyder det i april-kapitlet i kogebogen ‘Mere smag på livet – i kantinen’, som ernæringsassistenteleverne har lavet.

Den er fuld af sunde, grønne retter efter sæson, og hvert kapitel præsenterer opskrifter skabt ud fra en måned og et af de officielle kostråd.

Emmerotto

Sund korngrød fra et andet årtusinde

Ingredienser (til 10 personer)

  • 300 g emmer
  • 70 g løg (hakket)
  • 30 g rapsolie
  • 300 g æblecider
  • 80 g bouillon
  • 100 g gulerod (skåret i passende størrelse)
  • 100 g asparges (skåret i passende størrelse)
  • 100 g radiser (halverede)
  • 100 g rygeost
  • 60 g parmesan (revet)
  • 50 g peberrod (revet)
  • 50 g frisk kørvel

Sådan gør du

  1. Sæt emmer i vand natten over
  2. Kog emmer i letsaltet vand i ca. 35-40 minutter
  3. Steg løg i olien og tilsæt derefter den kogte emmer
  4. Tilsæt cider og bouillon lidt ad gangen. Bliv ved indtil emmerne er møre. Mens det koger ind, kan du grille dine radiser på en grillpande
  5. Tilsæt nu dine gulerødder og asparges
  6. Smag til med rygeost og parmesan
  7. Pynt af med radiser, kørvel og revet peberrod.

Kostberegning:
Energi: 996 kJ • Protein: 18 E% • Kulhydrat: 47 E%

Fedt: 36 E% • Mættede fedtsyrer: 7,4 E% Kostfibre: 4,2 g/mJ